12. juni 2021
Cykling. Leif Mortensen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Cykling. Leif Mortensen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leif den Lykkelige smiler stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Leif den Lykkelige smiler stadig
Opdateret 08. maj 2021 kl. 10:37
Lokalsport Nordvestnyt - 08. maj 2021 kl. 08:11
Af Brian Jensen

Den tidligere professionelle cykelrytter Leif Mortensen, der onsdag fyldte 75 år, blev i 1968 så glad for sølvmedaljen ved OL i Mexico, at det store smil hurtigt gav ham tilnavnet Leif den Lykkelige. Året efter blev han i cykelkredse omdøbt til »Guld-Leif«, efter at han i Brno i det daværende Tjekkoslovakiet kørte fra alle konkurrenterne og vandt amatørverdensmesterskabet på landevej.

Det var dog navnet »Leif den Lykkelige«, der blev hængende, og det er ikke uforståeligt. Leif Mortensen stråler af livsglæde, da han tager imod i huset i Rørvig - og smilet er stadig på plads.

- »Leif den Lykkelige« har en vikingeklang, så det passer fint på området her og det passer også mig fint, siger Leif Mortensen ved huset i sommerhusområdet - få kilometer fra Kongestenen.

Det smittende smil breder sig, når Mortensen får lov til at tale om sine mange år i cykelsporten, hvor han har prøvet lidt af hvert. De første par år måtte han dog vente tålmodigt på at få lov til at trampe i pedalerne til officielle løb. Københavnerdrengen fra Sydhavnen gik som lille til fodbold i Frem. Dengang var der aldersbegrænsning i cykelklubberne, hvor man først kunne melde sig ind som 15-årig.

- Men jeg begyndte at småtræne som 13-årig i Vallensbæk, for min far og mange af hans venner var cykelryttere. Jeg begyndte i CC København og så blev klubben flyttet til Gladsaxe, erindrer Mortensen, der stoppede med at spille fodbold som 14-årig.

- Fodbold og cykling er stadig mine store interesser. Jeg havde også to onkler, der var cykelryttere, så jeg kunne næsten ikke undgå det, forklarer han.

Sjovt at træne unge

I 1970 blev Leif Mortensen den blot anden danske professionelle cykelrytter - efter Ole Ritter og lige før Mogens Frey. Samme år fik han sølvmedalje ved de professionelle landevejsmesterskaber, andenplads i Grand Prix de Fourmies og blev nummer to i parløbet Trofeo Baracchi, hvor han var makker med Ole Ritter.

I 1971 kørte Mortensen sig til en sjetteplads i Tour de France, som han deltog i fire gange, og vandt Trofeo Baracchi med sin holdkaptajn, Luis Ocaña. I 1973 vandt han Belgien Rundt og blev etapevinder i Paris-Nice. Før den professionelle karriere på det franske hold Bic vandt Mortensen i VM-sølv i 100 kilometer holdløb i 1967 og 1969. Og højdepunkterne står stadig frisk i erindringen.

- VM kan jeg ikke komme uden om. OL-sølvet var første gang jeg fik færten af, at jeg kunne køre med, fortæller Mortensen, der efter den aktive karriere blev træner i barndomsklubben Gladsaxe, blandt andre for juniorrytteren Johnny Weltz.

- Så kom Amager CC med et godt tilbud og her trænede jeg blandt andre Brian Holm, Rene W. Andersen og Jack Arvid Olsen. Efter to år ryddede de DM, hvor de vandt holdløb, blev nummer et og to i enkeltstart og nummer et, to og fire i samlet start. Og i den samlede start blev Johnny Weltz, som jeg jo trænede i Gladsaxe, nummer tre, fortæller han.

Mortensen var fire år hos Amager CC og vendte så tilbage til Gladsaxe, hvor han senere blev næstformand, så formand i fire år.

- At træne de unge er næsten lige så sjovt som at køre selv. Og jeg kørte også selv med under træningen. Faktisk så godt, at klubben mens jeg var formand spurgte om ikke de kunne give mig licens, så jeg kunne køre med i løbene og støtte de unge, siger Leif Mortensen, der dog takkede nej.

Følger lørdagens løb

For fem år siden stoppede Leif Mortensen som kommentator på Eurosport - efter 22 år bag mikrofonen. Han følger dog stadig med i dansk cykelsport og er imponeret af den nye, gyldne danske generation.

- Dansk psyke passer godt til cykling. Og der er gjort et kæmpe arbejde af trænere og forbund, der har gjort det så godt, at vi har mange ryttere. Ja, jeg glæder mig, siger han med forventning i øjnene, mens han gnider sig i hænderne.

- Jonas Vingegaard synes jeg gør det godt. Det bliver spændende at se, hvis nogle af dem slipper for hjælperollerne på et tidspunkt. Men som de kører lige nu, så kommer det af sig selv. Det er vel kun Michael Mørkøv, der er lidt låst i sin rolle som leadout-man, siger Mortensen, der også har stor respekt for Mads Pedersen.

- Vidunderligt, at han blev verdensmester. Dejligt med en, der har fødderne på jorden. Det er så dejligt, når dem der vinder er ryttere, der ikke forandrer sig. Og rart at se, at nogle giver tilbage til cykelsporten, siger han med tanke på cykelholdet Restaurant Suri-Carl Ras, hvor Pedersen er medejer.

Snakken får i øvrigt Mortensen til at notere ruten for lørdagens Grand Prix Ejner Hessel og Segafredo, der bliver kørt i området mellem Lumsås og Højby, så han kan følge rytterne fra nærmeste hold.

Onsdagens 75-års fødselsdag blev fejret med kæresten Linda - og med telefonen i hånden.

- Der kom da 22 tekstbeskeder og 23 opkald fra hele landet, også fra folk jeg har kørt cykelløb med. Selv om det er fjender fra 1960'erne, så dukker de sgu' op alligevel, siger Leif Mortensen, med endnu et eksempel på det smil, der gav ham status som lykkelig.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM