6. april 2020
Morten Kristiansen og Lammefjorden kan se frem til en hård kamp mod Himmelev i torsdagens bundopgør i  3. division.
Morten Kristiansen og Lammefjorden kan se frem til en hård kamp mod Himmelev i torsdagens bundopgør i 3. division.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden vil slå det sidste søm i Donners kiste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden vil slå det sidste søm i Donners kiste
Lokalsport Nordvestnyt - 13. februar 2020 kl. 14:21
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Himmelev erkendte allerede i begyndelsen af december, at klubben kommer til at rykke ud af mændenes 3. division. Med bare et enkelt point er bundholdet milevidt fra konkurrenterne, og torsdag aften kan gæsterne fra Lammefjorden matematisk sende Himmelev ud af rækken med en sejr.

arrow Læs også: Lammefjorden fik vigtige point

Nedrykningen for Himmelev og den tidligere træner i Lammefjorden, John »Donner« Hansen vil pirre smagsløgene hos Lammefjorden - af to årsager. Dels fordi Himmelevs ene point i sæsonen skyldes, at Roskilde-klubben i oktober spillede 25-25 i Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter. Og fordi Lammefjorden med en sejr pointmæssigt kan lægge sig op på siden af Jernløse.

- Vi vil gerne væk fra den der kedelige plads som tredjesidst. Og det er en kanin i hatten, at vi kan lægge os op på siden af Jernløse, siger Lammefjordens assistenttræner, Michael Grøhn.

- Vi sender ikke »Donner« ned, for ham kan vi godt lide. Men vi kan da godt sætte sømmet i kisten. Vi glæder os i hvert fald til at komme i kamp, og vi får brug for hjælp fra publikum, ligesom vi fik mod Dianalund/Tersløse, siger træneren.

Olsen i karantæne

Lammefjorden må undvære assistance fra langskudstruslen Nicolai Olsen, der efter et rødt kort i etmålsnederlaget til Dianalund/Tersløse afsoner den første af to karantænedage.

- Det er en hård nød at mangle, men vi er rimelig dækket ind med Emil (Schrøder Jensen, red.) og Morten Kristiansen, der fik comeback i Dianalund. Men Olsen er en en anden type, så han er selvfølgelig svær at undvære, siger Grøhn, der løfter pegefingeren advarende før mødet med bundholdet.

- Vi er ikke bange for at sige, at vi har det svært i Himmelev mod »Donner«, der vil gøre alt for at vinde. Vi så dem mandag tabe med kun et enkelt mål til KSG, så vi skal være der 100 procent. Og vi er skadesfri og i god form, så vi er hvor vi skal være, lyder det fra assistenttræneren.

Himmelev har kun fået et point i hele sæsonen. Det kom i hus, da de spillede 25-25 mod Lammefjorden i Hørve den 6. oktober.
Sidste sæson vandt Lammefjorden 17-16 hjemme over Himmelev, men tabte 27-16 på udebane.

Kampen spilles klokken 19.10 i Himmelevhallen.