21. november 2019
Nicolai Olsen, Lammefjorden. Foto: Peter Andersen
Nicolai Olsen, Lammefjorden. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden venter stadig på sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden venter stadig på sejr
Lokalsport Nordvestnyt - 20. oktober 2019 kl. 18:36
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Heller ikke i sæsonens femte forsøg lykkedes det for Lammefjordens håndboldmænd at sikre sig en sejr i 3. division. På hjemmebanen i Svinninge Sportscenter tabte holdet til Ydun, der med cifrene 25-19 fik den første sejr i deres fjerde forsøg.

Lammefjorden lagde ellers lovende ud og var i front i første halvleg, der endte 12-10. Men i anden halvleg satte Ydun en mandsopdækning på Morten Kristiansen, der scorede fire mål i første halvleg, og han fik ikke scoret efter pausen. Mandsopdækningen gav revner i Lammefjordens spil og gæsterne måtte trods en føring på 15-11 se gæsterne udligne til 15-15 efter 10 minutter af anden halvleg. Gæsterne øgede føringen og i kampens slutfase brændte Lammefjorden for mange chancer til at kunne komme tilbage.

- I pausen snakkede vi om at øge angrebstempoet, og det skuffer at vi ikke gjorde det. Det skuffer også, at vi lader os påvirke af dommerne. Det er et hold, som jeg mener vi skal slå på hjemmebane, siger Lammefjordens træner, Martin Larsen.

Lammefjorden, der har spillet uafgjort tre gange og tabt to, skal i næste 3. divisionskamp på besøg hos Nykøbing Falster.