25. januar 2020
Sophie Bøgh scorede 10 mål for Lammefjorden.
Sophie Bøgh scorede 10 mål for Lammefjorden.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden slog vice-topholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden slog vice-topholdet
Lokalsport Nordvestnyt - 06. januar 2020 kl. 17:02
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var revanche i luften i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter, da Lammefjordens kvinder i kvalifikationsrækken søndag eftermiddag tog hul på 2020 med en spektakulær sejr på 29-20 over vicetopholdet fra Dalby.

Gæsterne i Hørve havde ellers vundet det første opgør i september med 23-19 på eget gulv i Dalbyhallen, men søndag eftermiddag var Lammefjorden tilbage i stærkeste opstilling og gav på intet tidspunkt ved dørene.

Hjemmeholdet spillede især en god første halvleg, hvor opdækningen sad lige i skabet foran den velspillede keeper Sarah Hargreaves, der præsterede 18 redninger i alt.

Lammefjorden førte med 14-7 ved pausen, og i angrebsspillet strålede Sophie Bøgh, der blev topscorer med 10 mål - og i øvrigt spillede en af sæsonens bedste kampe.

Gæsterne kom lidt mere til fadet i anden halvleg, men hjemmeholdet formåede alligevel at holde gang i målscoringen hele vejen igennem.

- Jeg roste spillerne til skyerne. De spillede nok sæsonens bedste kamp, og de har også passet deres træning hen over julen, sagde træner Dan Christiansen efter den flyvende start på det nye år, hvor Lammefjorden på fjerdepladsen har fem point op til Roskildes tophold.

Lammefjorden skal først i aktion igen om små to uger på udebane mod Horbelev fra den tunge ende af tabellen.

Lammefjordens mål: Sophie Bøgh 10, Stephanie Jensen 4, Nina Petersen 4, Line Schrøder 3, Amanda Westergaard 3, Maria Lauritzen 3, Signe Løve 1, Sara Christensen 1.