29. oktober 2020
Lammefjorden i prange trøjer slog tirsdag aften Dalby i blå trøjer 24-23 i mændenes 3. division i håndbold.
gallery icon

Se billedserie

Lammefjorden i prange trøjer slog tirsdag aften Dalby i blå trøjer 24-23 i mændenes 3. division i håndbold.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lammefjorden slog Dalby efter kontroversiel afslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lammefjorden slog Dalby efter kontroversiel afslutning
Lokalsport Nordvestnyt - 22. september 2020 kl. 22:58
Af Christian Dahl

Tingene så ud til at gå Dalbys vej, da de udlignede et minut og tre sekunder før tid mod Lammefjorden i premierekampen i mændenes 3. division i håndbold tirsdag aften i Svinninge.

arrow Læs også: Forsvaret skaffede sejren

Men tre sekunder senere blev situationen vendt på hovedet.

Dommerbordet mente, at en Dalby-spiller havde lavet en udskiftningsfejl, og det betød to minutters udvisning. Dermed kom Lammefjorden til at spille i overtal i kampens sidste 57 sekunder, og det udnyttede Micky Rasmussen til at score til slutresultatet 24-23.

Få sekunder før tid fik Dalby sendt et hårdt skud mod mål, som Lammefjordens nye målmand Rasmus Birch Andersen i første omgang kun fik pareret. Bolden så ud til at hoppe i mål alligevel, men liggende på gulvet fik målmanden endegyldigt afværget, og så lød slutsignalet, mens han havde bolden i hænderne.

Dermed blev det til en sejr til Lammefjorden, der har meldt ud, at de går efter top seks i denne sæson. Omvendt tabte Dalbys nye træner Jan Bromer sin første kamp med et ellers forstærket Dalby-hold i forhold til sidste sæsons nedrykning fra 2. division.

I første halvleg stod Lammefjordens forsvar stod, og målmand Rasmus Birch Andersen havde en række redninger på store chancer.

Men selv om Lammefjordens føring en enkelt gang nåede op på fem mål, så formåede de kun at score to gange i de sidste 12 minutter før pausen.

Rasmus Birch Andersen fik faktisk reddet halvlegens sidste afslutning, men i allersidste sekund hoppede bolden alligevel ind til reducering til 10-7, så Dalby med to hurtige scoringer i anden halvleg kunne gøre det til en tæt kamp med 10-9.

Det var dog først ved 18-18 med godt syv minutter tilbage, at Dalby fik udlignet for første gang i kampen. Anden gang var altså til 23-23, hvorefter den kontroversielle udvisning kom, og kampen endte 24-23.

arrow Protest efter Lammefjordens sejr
23. september 2020 kl. 01:44 Opdateret: kl. 01:44
arrow Lammefjorden sigter mod top seks
22. september 2020 kl. 13:28 Opdateret: kl. 11:07
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?