8. maj 2021
Svebølle og Fårevejle skal begge spille oprykningsspil fra serie 1, som begynder i denne uge.
Svebølle og Fårevejle skal begge spille oprykningsspil fra serie 1, som begynder i denne uge.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kort tilløb til hektisk slutspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort tilløb til hektisk slutspil
Lokalsport Nordvestnyt - 26. april 2021 kl. 17:38
Af Christian Dahl

Slutspillet i sjællandsserien og serie 1 begynder allerede i denne uge. Det fortæller DBU Sjælland, hvor turneringschef Thomas Lesly Rasmussen, der forventer at kampprogrammet for rækkerne er klar allerede tirsdag.

arrow Læs også: Det starter med et brag

- Holdene tilretter programmet nu, fortæller Thomas Lesly Rasmussen mandag.

I serie 1 pulje 1 bliver der spillet to udsatte kampe tirsdag, og den ene af dem kan få afgørende indflydelse på opdelingen af den pulje i opryknings- og nedrykningsspil. Men unionen forventer alligevel at være på plads med et kampprogram.

Ballerup på ottendepladsen møder hjemme puljens nummer et Gladsaxe Hero. Vinder Ballerup med mindst to mål, vil de overtage AB's syvendeplads og dermed også deres plads i oprykningsspillet.

Nedrykningsspillet i serie 1 tegner til at blive en voldsom kamp om at undgå nedrykning.

Det endelige antal nedrykkere kendes først efter sæsonen, men på grund af corona-ændringerne sidste år, kommer der 16 nedrykkere fra danmarksserien mod normalt otte.

Otte eller ni af de nedrykkere bliver hold øst for Storebælt. Det afhænger af, om Holbæk klarer frisag i 2. division eller ej.

De otte eller ni nedrykker skal fordeles i sjællandsserien og købenvansserien, og det er det, der kommer til at afgøre det endelige antal op- og nedrykkere i rækkerne under.

Det spiller også ind, om det bliver en af de to toere fra sjællandsserien eller toeren fra københavnsserien, der vinder oprykningsspillet om den sidste oprykningsplads til danmarksserien.

Og endelig kan de sjællandske hold håbe på, at fynske Otterup er blandt nedrykkerne fra østrækkerne i danmarksserien.

Med de aktuelle stillinger vil der rykke seks hold ned i sjællandsserien. Det vil betyde, at seks af de syv hold i serie 1's nedrykningspuljer rykker ud. Samtidig vil kun den bedste af de to toere i serie 1 rykke op. I sjællandsserien ligger det fast, at etterne rykker op, og at toerne skal spille med københavnertoeren om den sidste oprykningsplads. Med seks nedrykkere fra danmarksserien vil der rykke fire hold ud af hver af nedrykningspuljerne plus eventuelt den dårligste 10'er, hvis københavnerholdet vinder oprykningsspillet.

I allerværste fald vil den dårligste syver i serie 1's to oprykningspuljer også rykke ud. Det kræver dog, at både Frem og B93 rykker ud af 2. division sammen med Holbæk, at de sjællandske hold tager samtlige 11 nedrykningspladser i danmarksserien øst for Storebælt, og at københavnerholdet vinder oprykningsspillet til danmarksserien.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?