5. december 2019
Thomas Hiorth og HF Kalundborg havde en overkommelig aften i Røsnæshallen. Foto: Mie Neel
Thomas Hiorth og HF Kalundborg havde en overkommelig aften i Røsnæshallen. Foto: Mie Neel
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kort proces i Røsnæshallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort proces i Røsnæshallen
Lokalsport Nordvestnyt - 22. november 2019 kl. 00:17
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HF Kalundborgs håndboldmænd i kvalifikationsrækken var ikke længe om at afgøre hjemmekampen i Røsnæshallen mod Team Faxe torsdag aften.

Med højt tempo og stor koncentration i både forsvar og angreb var hjemmeholdet hurtigt foran med 9-1 og havde siden hen ikke problemer med at slå Faxe-mandskabet med 28-14.

Med den overbevisende sejr over gæsterne fra bunden af tabellen, spillede HF Kalundborg sig op på andenpladsen med samme pointal som topholdet fra Jernløse, som er det eneste hold, der har vundet over HF Kalundborg.

I Røsnæshallen førte hjemmeholodet med 16-4 ved pausen og kunne i anden halvleg tillade sig at slappe lidt af og alligevel vinde halvlegen med to mål.

- Vi fik lukket kampen hurtigt mod en overkommelig modstander, der heller ikke stillede op i stærkeste formation. Nu venter tre sjove kampe mod TMS Ringsted, Hashøj og Slagelse, og kan vi vinde dem, ser det godt ud op til julepausen, lød den tilfredse kommentar fra træner Thomas Emanuel efter kampen.

Marc Andreasen blev HF Kalundborgs topscorer med syv mål.