27. februar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knusende storsejr til Holbæk/Stenhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knusende storsejr til Holbæk/Stenhus
Lokalsport Nordvestnyt - 28. januar 2020 kl. 21:02
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lignede til tider træningsøvelser, da 1. divisionsholdet Holbæk/Stenhus tirsdag aften havde det tidligere storhold Hørsholm på besøg. Gæsterne havde på forhånd vundet blot en af sæsonens foreløbig 13 kampe, og Holbæk/Stenhus havde intet besvær med at sikre sig de to point. De nærmest monstrøse sejrscifre lød på 100-43.

Allerede efter første periode havde Holbæk/Stenhus-spillerne sikret sig næsten dobbelt så mange point end modstanderne. Perioden blev vundet med 21-12, og pausecifrene var 51-23. Og da hjemmeholdet scorede de første fem point i tredje periode - og de første 11 i fjerde periode - var det småt med spænding. Så småt, at Holbæk/Stenhus-træner Erez Bitmann i anden halvleg kunne overlade styringen til assistenttræner Ricky Kristensen.

- Det bedste var, at drengene spillede koncentreret, selv om de var foran med 50 point, sagde Bitmann efter sejren.

Topscorer for hjemmeholdet blev Casper Tingager med 28 point. Aaron Levarity scorede 26 point.