19. oktober 2021
Mørkøv i hvide trøjer vandt lokalopgøret i serie 3 mod Jernløse.
gallery icon

Se billedserie

Mørkøv i hvide trøjer vandt lokalopgøret i serie 3 mod Jernløse.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar Mørkøv-sejr mod Jernløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar Mørkøv-sejr mod Jernløse
Lokalsport Nordvestnyt - 04. oktober 2021 kl. 17:44
Af Rasmus Blak Møller

Fredag aften var der lokalkamp mellem topholdet fra Mørkøv og gæsterne fra Jernløse i serie 3 pulje 6. Mørkøv havde i sidste uge tabt deres anden kamp denne sæson i et nervepirrende 5-4 nederlag mod Roskilde Boldklub, så de var ude efter en sejr for at holde sig i toppen af pulje 6. Jernløse havde tabt deres sidste tre kampe, og de havde brug for en sejr.

Kampen blev sparket i gang, og Mørkøv pressede på fra en start. De kom hurtigt til mange chancer, men de var uden held. I det 29. minut spillede Mørkøv bolden op centralt på banen, de sendte den ud på kanten, og den blev med et cutback spillet videre til Kasper Kjærgaard, som hamrede bolden i mål, og han fortsatte sin gode form, efter han sidste weekend havde scoret alle Mørkøvs fire mål i nederlaget mod Roskilde Boldklub.

I anden halvleg udlignede Jernløse i det 54. minut, da Mørkøv lavede en opspilsfejl, som Jernløse straffede og Tobias Ellehøj Jensen sendte bolden i kassen til 1-1. Mørkøv svarede hurtigt igen, da Arjanit Karaqica prikkede bolden i nettaget til 2-1 efter et flot bandespil. Kun to minutter senere udbyggede Kasper Kjærgaard Mørkøvs sejr til 3-1, da han lobbede bolden over Jernløses målmand. Kampen endte med en 3-1 sejr til Mørkøv.

- Vi spillede en sindssyg god kamp, og der var kontrol på alt, fra vi startede, til vi sluttede. Vi var gode med bolden på banen, og vi fik spillet den godt rundt, og vi byggede op og kom til afslutninger, som vi gerne ville. De spillere der skulle bære kampen, de gør det, og vi har et rigtig godt kollektiv. Hvis vi havde scoret seks mål kampen, så tror jeg ikke at der var nogle, som ville sige noget til det. Så super tilfredse er vi, lød det fra Jakob Sjørslev, Mørkøvs træner.

Kampen i tal

Mørkøv-Jernløse: 3-1 (1-0)
29. minut: 1-0 Kasper Kjærgaard, 54. minut: 1-1 Tobias Ellehøj Jensen, 59. minut: 2-1 Arjanit Karaqica, 61. minut: 3-1 Kasper Kjærgaard.

Rejser du til udlandet i år?