5. august 2021
Elias Noe fik juniorguld og seniorbronze med sin tredjeplads på 200 meter butterfly ved DM på langbane.
Elias Noe fik juniorguld og seniorbronze med sin tredjeplads på 200 meter butterfly ved DM på langbane.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Juniorsvømmer fik bronze i senior

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juniorsvømmer fik bronze i senior
Lokalsport Nordvestnyt - 12. juli 2021 kl. 10:50
Af Brian Jensen

De danske mesterskaber på langbane sluttede fornuftigt for Holbæk Svømme Klub, der lørdag og søndag udbyggede medaljehøsten ved de danske mesterskaber på langbane. Lørdag blev det til en flot DM-bronze i seniorklassen for juniorsvømmeren Elias Noe på 200 meter butterfly.

Den unge Holbæk-svømmer sikrede sig en flot tredjeplads i tiden 2.09,90, efter Viktor Bromer fra Aalborg Svømmeklub på førstepladsen og Svømmeklubben Triton Ballerups Kasper Bonnichsen på andenpladsen. Det resultat var samtidig nok til at hente guldmedaljen i junior-klassen.

På 200 meter medley blev David Arneskov nummer seks og Chrisopher Brown nummer ni. Arneskov sikrede sig på mesterskabernes første dag en guldmedalje på 400 meter medley. Fredag øgede Elias Noe Holbæks medaljesamling med en sølvmedalje i juniorernes fire gange 100 meter medley, og søndag hentede han altså guld.

- Vi er meget tilfredse, det var et rigtig flot mesterskab, konkluderer Holbæk Svømmeklubs træner, Michael Hinge.

- Vi fik syv A-finaler og ni B-finaler og i alt 21 personlige rekorder, som for størstedelen også er klubrekorder. Rigtig flot mesterskab, lyder det fra Hinge, der også er tilfreds med, at Holbæk kan udfordre nogle af landets største klubber.

- I forhold til pointstatistikken blandt de 43 klubber, der deltog, ender vi som nummer 13. Med kun ni deltagere er en 13. plads ret godt, så vi kan godt konkurrere med klubberne i de store byer, siger Michael Hinge.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?