14. november 2019
Fodbold. ilustration
Foto: Chresten Bergh
Fodbold. ilustration Foto: Chresten Bergh
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvidebæk har ingen sag hos DBU Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvidebæk har ingen sag hos DBU Sjælland
Opdateret 11. oktober 2019 kl. 12:39
Lokalsport Nordvestnyt - 11. oktober 2019 kl. 12:37
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer intet bureaukratisk efterspil på serie 3-opgøret i fodbold mellem RSFK og Hvidebæk, efter at DBU Sjælland har kigget sagen efter i sømmene. Hvidebæk følte sig i 1-5 nederlaget til RSFK den 5. oktober så truet af modstanderne, at serie 3-klubben anmodede DBU Sjælland om at trække sig fra klubbernes næste møde.

arrow Læs også: Føler sig truet: Fodboldhold afviser at møde modstander

Men efter at DBU Sjælland har orienteret sig i sagen har forbundet besluttet at lade sagen ligge. Der er simpelthen for forskellige opfattelser af, hvad der skete i kampen. Det oplyser DBU Sjælland i et skriftligt svar.

»Vi modtog 8. oktober en klage fra Hvidebæk IF vedr. Herre Serie 3-kampen 5. oktober 2019 mellem RSFK, Roskilde og Hvidebæk IF, vedrørende trusler fra modstanderholdet samt deres tilskuere. DBU Sjælland Disciplinær har efterfølgende indhentet kommentarer fra henholdsvis RSFK, Roskilde samt kampens dommer. De to klubber har meget forskellige oplevelser af kampen. Og når klubberne ikke er enige om hændelsesforløbet, så er DBU Sjælland henvist til at basere en afgørelse på dommerens eventuelle iagttagelser. Og da dommeren ikke har bemærket, at RSFK, Roskilde skulle have fremsendt trusler mod Hvidebæk IF, så er det ikke muligt for DBU Sjælland at træffe en afgørelse i klagen fra Hvidebæk IF«, lyder det fra DBU Sjælland.

Ifølge kampprogrammet skal de to klubber mødes lørdag den 23. maj på Hvidebæk Stadion.