28. januar 2021
Benedicte Sillassen er direkte i ottendedelsfinalen i Lillerød.
Benedicte Sillassen er direkte i ottendedelsfinalen i Lillerød.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbækkere seedet i Lillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbækkere seedet i Lillerød
Lokalsport Nordvestnyt - 25. november 2020 kl. 13:21
Af Christian Dahl

Holbæks 16-årige stortalent Benedicte Sillassen er seedet til en plads direkte i ottendedelsfinalen, når tredje runde i den danske Grand Prix Circuit i weekenden spilles i Lillerød.

Hun imponerede stort ved EM for U19-spillere, hvor hun var med til at sikre Danmark guldet i holdkonkurrencen.

I Lillerød skal hun lørdag møde Frederikke Lund fra Solrød Strand i ottendedelsfinalen. Kvartfinalerne spilles også lørdag, mens der er semifinaler og finale søndag.

Allerede fredag spilles kvalifikationsturneringen,

hvor den tidligere Holbæk-spiller Josephine R. Jensen skal i aktion. Hun er nu tilknyttet barndomsklubben Skagen.

Benedicte Sillassen stiller også op i damedouble. Her spiller hun sammen med Hillerøds Sofie Karmann, og de to skal fredag forsøge at sikre sig en af de fire pladser via kvalifikationsturneringen.

Til gengæld behøver holbækkeren Rasmus Espersen, der klubmæssigt repræsenterer Solrød Strand, ikke at bekymre sig om fredagens kvalifikationsrunder. Den stærke doublespiller er direkte i ottendedelsfinalen i både herredouble og mixeddouble.

I herredoublen spiller han sammen med holdkammeraten Emil Hybel, og de møder det rene Værløse-par Daniel Lundgaard og Marcus Thyrri Jørgensen.

Inden den kamp skal han spille mixeddoublen sammen med KMB2010's Christine Busch Andreasen. Det par skal møde det rene Skovshoved-par Claudia Paredes og Tobias Holst-Christensen.

Sidste deltager fra Nordvestsjælland er Holbæks Marcus Kruse Pedersen, der starter i fredagens kvalifikation, hvor der er fem pladser på spil i herresingle. Han er placeret i pulje 5, hvor han i sin første kamp skal møde Mikkel Enghøj fra Skovshoved.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?