28. juli 2021
Jens Kristian Thysted fra Holbæk skal med det danske drengelandshold til EM i golf. Foto: Brian Jensen
Jens Kristian Thysted fra Holbæk skal med det danske drengelandshold til EM i golf. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbækker er udtaget til EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbækker er udtaget til EM
Lokalsport Nordvestnyt - 24. juni 2021 kl. 16:25
Af Anders Vestergaard

Den unge holbækker Jens Kristian Thysted viser sig i den grad frem blandt de danske amatør-golfspillere.

Den 17-årige studerende på Stenhus Gymnasium vandt sidste år DM for hold med Smørum Golfklub og DM for juniorer alene.

Tirsdag blev det belønnet med en udtagelse til EM for hold for drenge, som skal spilles den 6.-10. juli.

Turneringerne for mænd, kvinder, drenge og piger spilles samtidig, men forskellige steder. Og de danske ambitioner er høje.

- Målsætningen er at tage minimum én medalje til årets europamesterskaber. Sidste år var det dameholdet, der opnåede det bedste resultat med en bronzemedalje i Sverige.

- Skal vi måle ud fra amatørernes verdensrangliste, så kommer damerne også stærkt ind i dette års EM og har potentiale til et godt resultat, lyder det fra eliteansvarlig i Dansk Golf Union, Claus Mølholm.

Og de danske drenge kan få en ekstra fordel ved at spille på hjemmebane.

Og det med hjemmebane skal tages næsten bogstaveligt for Jens Kristian Thysted. Der er nemlig kun 13 kilometer i fugleflugtslinje fra klubhuset i Furesø Golfklub, hvor EM afvikles, til klubhuset i Smørum Golfklub, hvor Jens Kristian Thysted til dagligt spiller og træner. Landstræner Martin Raal Kold har udtaget seks spillere, som ud over Jens Kristian Thysted er Adam Søndergaard Pedersen fra Ikast, Bertil Johan Lykkeberg fra Dragør, Emil Elkjær Petersen fra Odder, Philip Sillesen Nilsson, fra Ikast og Philip Dufour Nygaard Voetmann fra Scandinavian.

Emil Elkjær Petersen er nummer et på den danske juniorrangliste, hvor Jens Kristian Thysted er nummer tre.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?