20. oktober 2019
Alexander Kühnel scorede 10 point, da Holbæk/Stenhus i 1. division på udebane besejrede Hørsholm. Foto: Peter Andersen
Alexander Kühnel scorede 10 point, da Holbæk/Stenhus i 1. division på udebane besejrede Hørsholm. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk/Stenhus rejste sig på udebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk/Stenhus rejste sig på udebane
Lokalsport Nordvestnyt - 07. oktober 2019 kl. 17:52
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

.

Holbæk/Stenhus fik på udebane rejst sig efter det bitre étpoints-nederlag i sidste sekund i forrige runde mod Falcon, da 1. divisionsholdet lørdag var på besøg i Hørsholm. Holbæk/Stenhus-mandskabet endte med at køre hjem med en sejr på 14 point - der dog først blev sikret i kampens tre sidste minutter. 63-77 endte sejren på efter 21-35 ved pausen.

- Vi spillede egentlig ikke særlig godt. Det var noget ujævnt og der var ikke særlig meget tænding, fortæller Holbæk/Stenhus' Jesper Sørensen, der vikarierede for cheftræner Erez Bitmann.

Holbæk/Stenhus-spillerne er tæt på at spille hver tredje dag, fordi mange af dem også spiller på U19-hold, og det begynder at sætte sine fysiske spor.

- De var trætte og troede nok, at det ville blive en walkover mod Hørsholm, siger Sørensen.

Holbæk/Stenhus-spilleren Mads Andersen var bænket på grund af en skadet tommelfinger, og derfor havde gæsterne i realiteten kun Tobias Steenberg til at udfylde posten som point guard.

- Og Hørsholm er stærke på point guard-pladsen. Men vi dækkede godt op i hele kampen og det er flot at holde dem på 63 point på deres egen bane. Men deres guard gjorde det svært for os, slår Sørensen fast.

Holbæk/Stenhus var foran med 59-54, da de to mandskaber gik i gang med fjerde og sidste periode. Gæsterne øgede føringen til 68-54, og så var opgøret mere eller mindre afgjort.

Med sejren er Holbæk/Stenhus nu noteret for to sejre og et nederlag. 1. divisionsmandskabet holder nu kamppause til lørdag den 26. oktober, hvor holdet på udebane møder BMS/Herlev 2.