9. december 2019
Holbæk/Jernløses Eva Roer Nielsen var med sine tre mål efter pausen med til at grundlægge sejren i Herlevhallerne torsdag aften. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Holbæk/Jernløses Eva Roer Nielsen var med sine tre mål efter pausen med til at grundlægge sejren i Herlevhallerne torsdag aften. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk/Jernløse tog sen pligtsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk/Jernløse tog sen pligtsejr
Lokalsport Nordvestnyt - 21. november 2019 kl. 23:38
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med kampstart på udebane i Herlevhallerne klokken 20.15 en hverdagsaften, er det forståeligt, at trætheden efter en lang skole- eller arbejdsdag kan påvirke spillet på banen.

Og sådan var det også for Holbæk/Jernløses håndboldkvinder i 3. division, der med nogen besvær slog Herlev/Hjorten med 11-16 - og dermed tog den pligtsejr, de fleste havde regnet med mod et hjemmehold, der ikke havde meget at byde på - og også bunder divisionen.

Med sejren kneb Holbæk/Jernløse sig forbi Køge og ligger nu på fjerdepladsen med 10 point i de otte kampe.

I Herlevhallerne havde begge hold meget svært ved at finde det sammenhængende og målsøgende spil, især i første halvleg, der langt fra var nogen skønhedsåbenbaring.

Lavt tempo, masser af fejlafleveringer og halvhjertede skudforsøg prægede halvlegen, der blev meget lige - og målfattig.

Holbæk/Jernløse kom umiddelbart før pausen foran med 7-8 på et af halvlegens få lysglimt, da Bibi Wad smart spillede Nicoline Liin Overgaard fri på fløjen.

Straks fra anden halvlegs start var det tydeligt, at Holbæk/Jernløse havde hørt og forstået en besked om at stå bedre sammen i forsvaret.

Det betød, at hjemmeholdet måtte vente 20 minutter på at score sit første mål efter pausen, mens Holbæk/Jernløse uden at imponere efterhånden fik opbygget et forspring, der fem minutter før tid var oppe på fem mål.

Eva Roer Nielsen, der ikke havde scoret i første halvleg, tog revanche og var med sine tre mål med til at grundlægge den helt igennem naturlige sejr.

Kristina Søgaard Jensen blev Holbæk/Jernløses topscorer med beskedne fire mål.