17. september 2021
Holbæk-spilleren Rasmus Jensen står lørdag over for de tidligere holdkammerater i Ringsted. Foto: Jørgen Jørgensen
Holbæk-spilleren Rasmus Jensen står lørdag over for de tidligere holdkammerater i Ringsted. Foto: Jørgen Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk vil revanchere sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Holbæk vil revanchere sig selv
Lokalsport Nordvestnyt - 10. september 2021 kl. 16:02
Af Brian Jensen

Holbæk drager lørdag til Ringsted for at forsøge at hente sæsonens anden sejr i danmarksserien, mens værterne efter fem kampe stadig er på udkig efter den første sejr. Ringsted spillede uafgjort i de to første kampe, men har siden tabt til topholdet AB Tårnby, Køge Nord FC og KFUM.

arrow Læs også: Dårlig mave kostede et mål

Blandt de nye ansigter i Holbæk i denne sæson er 20-årige Rasmus Jensen, der i juli vendte tilbage til barndomsklubben efter halvanden sæson hos Ringsted. Han har derfor et glimrende kendskab til Ringsted-mandskabet og træner Flemming Larsen.

- Det er en træner, der gerne vil spille offensivt, og det ligger godt til mig. Og så krævede han, at man arbejder hårdt, erindrer Rasmus »Jenner« Jensen, der fik debut på Holbæks førstehold i sæsonpremieren mod LSF.

Vidste du, at ...
  • Ringsted IF er stiftet 24. februar 1880, mwn fik først fodbold på programmet den 1. maj 1903.
  • Klubbens bedste placering er fortsat en tredjeplads i 2. division øst tilbage i efteråret 1992. Træner for Ringsted var den gang Palle Olsen, som i 2000-01 var træner i Holbæk.
  • Holbæk og Ringsted har mødt hinanden 19 gange. Facit er 12 sejre, to uafgjorte og fem nederlag. Målscoren er 58-30 i Holbæk-favør.
  • Ringsted i denne sæson er oprykker fra sjællandsserien, men fortsat har sæsonens første sejr til gode.
  • n Klubberne mødtes første gang i Holbæks debut-sæson tilbage i sæsonen 1931-32. Holbæk vandt det indbyrdes opgør med 1-0 og sikrede sig oprykning til Mesterrækken på bekostning af netop Ringsted.
  • Holbæk har vundet de seneste tre kampe mod Ringsted.
  • Holbæk tilbage i august 1996 vandt med hele 9-2 over Ringsted i danmarksserien. Midtsjællænderne var ellers foran med både 1-0 og 2-1 inden Holbæk satte turbo på. I opgøret kom fem forskellige holbækkere på måltavlen, og Christian Bøhm blev noteret for et hattrick.
  • Der traditionelt scores mange mål i kampene mellem Holbæk og Ringsted. Sidst et opgør endt helt uden scoringer var den 30. september 1990, da klubberne - foran 170 tilskuere på Ringsted Stadion - spillede 0-0 i 3. divisionøst.
  • Holbæks 20-årige Rasmus Jensen i 2020-21 spillede for Ringsted. Jensen er indtil videre noteret for fem kampe for Holbæk.
  • Hos Ringsted findes ligeledes et velkendt Holbæk-navn. Lasse Green har spillet 209 kampe for Ringsted, men var i 2016 forbi Holbæk, hvor det her blev til 29 optrædener for de blåblusede. 25-årige Green har allerede formået at blive kåret som årets spiller i Ringsted hele fire gange.
  • Ringsteds store profil er 34-årige Martin Jensen, som har lidt over 100 divisionskampe på cv’et efter ophold i både Fremad Amager, HB Køge og Slagelse.
  • Holbæk-træner Marc Thevis i sidste spillerunde gav sæsondebut til Nikolaj Frandsen. Det var Frandsens første Holbæk-kamp siden maj måned.
  • Ringsted i opgøret mod Holbæk må undvære Baker Adnan, som afsoner tre spilledagskarantæne efter fornærmende sprogbrug mod dommeren i sidste spillerunde.
  • Kampens dommer er Dan Pedersen fra Slagelse. Han dømte sidst Holbæk den 2. juni 2019, da man på hjemmebane besejrede Taastrup FC med 3-2.




Kilde: Mads Munkholm Teglskov
www.holbaek.fodboldarkiv.dk

- Primært spiller Ringsted langs jorden og vil spille bolden frem og presse højt, forklarer Jensen om sit tidligere hold - omend det sagtens kunne være en beskrivelse af hans nuværende hold.

Rasmus Jensen er opvokset i Holbæk og er glad for at være tilbage blandt en masse venner i klubben.

- Det er rart at komme tilbage til trygge rammer, jeg har jo spillet sammen med mange af dem. Der er et superfedt fællesskab i gruppen, og så er det også rart, at der ikke er så langt til træning, siger Jensen, der bor i Holbæk.

Jensen, der er lillebror til Mikkel Jensen, peger på den tidligere Holbæk-spiller Lasse Green, som en holbækkerne skal holde øje med i lørdagens udebanekamp.

- Lasse Green er superdygtig, og så har de også fået en tidligere divisionsspiller fra Slagelse, lyder det fra midtbanespilleren.

Opsatte gutter

Holbæk-forsvareren Emil Bjørn er tilbage på træningsbanen efter sin skade. Men det er tvivlsomt, om midterstopperen er klar til kamp allerede lørdag.

- Det er nok lidt for tidligt, men jeg tager stilling til det fredag, siger Holbæk-træneren Marc Thevis.

Træneren melder om stor entusiasme i truppen forud for lørdagens kamp - ikke mindst på grund af hjemmebane-nederlaget på 1-3 til Tårnby FF i sidste runde.

- Vi glæder os helt vildt til at spille. Vi har revanche til gode over for os selv, i forhold til sidste gang, erklærer Thevis, der håber at Holbæk-mandskabet kan ramme et højere niveau.

- Selvfølgelig skal vi præstere bedre, både kollektivt og individuelt. Men jeg fornemmer, at gutterne er meget opsatte på at rette op på det. Vi har haft en god træningsuge, som jeg håber vi kan tage med til Ringsted-kampen, lyder det fra Marc Thevis.

Holbæk møder Ringsted lørdag klokken 13.

arrow Dramatisk afslutning i Holbæks sejr over Ringsted
11. september 2021 kl. 15:39 Opdateret: kl. 15:39
Synes du, at kommunen er der for dig?