10. december 2019
Dommer Jonas Bøgelund udviser Mathias Larsen, mens Kristian Paris' kropssprog tydeligt viser, hvad han mener om Berzan Kücükyildir, der ligger ned. Han har efterfølgende erkendt, at han filmede i situationen, og Holbæk forsøger derfor at få fjernet Mathias LArsens karantæne.
gallery icon

Se billedserie

Dommer Jonas Bøgelund udviser Mathias Larsen, mens Kristian Paris' kropssprog tydeligt viser, hvad han mener om Berzan Kücükyildir, der ligger ned. Han har efterfølgende erkendt, at han filmede i situationen, og Holbæk forsøger derfor at få fjernet Mathias LArsens karantæne.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk vil have annulleret karantæne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk vil have annulleret karantæne
Lokalsport Nordvestnyt - 07. oktober 2019 kl. 17:33
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk B&I vil have annulleret karantænen til Mathias Larsen, som han fik efter sin udvisning i overtiden af søndagens nederlag på 1-2 til HIK i fodboldens 2. division.

arrow Læs også: Holbæk dropper anke

Han fik direkte rødt for en hævnakt over for HIK's Berzan Kücükyildir, der havde lavet et frispark. I situationen var Holbæk-spillerne rasende, fordi de mente, at HIK-spilleren filmede. Og det lader til, at der er noget om snakken.

Berzan Kücükyildir fik nemlig stor respekt i Holbæk-lejren, da han efter kampen gik ind til dommertrioen i omklædningsrummet for at forklare, at han kastede sig for at trække tiden, og at Mathias Larsens puf var nærmest ikke eksisterende. I situationen bedømte dommeren det som en hævnakt og gav derfor Mathias Larsen udvisningen.

Mathias Larsen har fået 34 strafpoint for udvisningen. Det er fire point for et puf, der anses for en middel forseelse, og 30 point, som er standard-tillæg for et direkte rødt kort.

Mathias Larsen havde ikke i forvejen nogen strafpoint, men de 34 point betyder, at han får en karantænedag, og så står han til endnu en karantænedag ved sin næste advarsel - uanset grovheden i den - da han kun har to point op til næste grænse. En advarsel giver enten tre, fire eller seks point.

- Jeg synes jo ikke, knægten skal have karantæne, når han ikke gør noget. Og modspilleren har jo indrømmet, han filmede, fortæller Holbæks cheftræner Lars Feist.

Men det har vist sig at være sværere end som så at klage. Fristen er 24 timer, og det nåede Holbæk ikke. Men klubben har inden fristens udløb kontaktet Divisionsforeningen for at forhøre sig om, hvordan de rent praktisk klager. Selv om der står i reglerne, at man kan klage, har ingen i klubben nemlig været i stand til at finde ud af, hvordan formalia er.

Klubben håber, at deres kontakt til Divisionsforeningen gør, at tidsfristen ikke regnes for overskredet. Men Lars Feist erkender, at løbet måske er kørt.

I første omgang overvejede Holbæk også at protestere over, at HIK's træner Kristoffer Wichmann i anden halvleg coachede sine spillere fra siddetribunen, efter han var blevet udvist i slutningen af første halvleg. Men det har klubben valgt at lade ligge.

- Det, der betyder noget nu, er, at vi gerne vil kunne bruge Mathias Larsen i weekenden, siger Lars Feist.

arrow Træner roser spillere efter nederlag - men ikke skarpheden
06. oktober 2019 kl. 20:42 Opdateret: kl. 18:45
arrow Billedserie: Holbæk tabte livlig kamp
06. oktober 2019 kl. 15:03 Opdateret: kl. 16:57