28. september 2020
Cheftræner Lars Feist måtte hæve stemmen en smule, da han ønskede spillerne »velkommen hjem«til første træningssamling i Holbæk Sportsby onsdag aften. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Cheftræner Lars Feist måtte hæve stemmen en smule, da han ønskede spillerne »velkommen hjem«til første træningssamling i Holbæk Sportsby onsdag aften. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk tilbage på kunstgræsset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk tilbage på kunstgræsset
Lokalsport Nordvestnyt - 14. maj 2020 kl. 13:14
Af Anders Vestergaard

Ligesom resten af Danmark så småt er ved at genåbne oven på coronakrisen, mindede meget også om normale tilstande, da Holbæks 2. divisionstrup onsdag mødtes til træning i Holbæk Sportsby for første gang i et par måneder.

Kunstgræsbanerne lyste grønt og indbydende i den klare aftensol, og rundt omkring stod, sad eller lå spillerne i mindre grupper og småsludrede, mens cheftræner Lars Feist, assistenten Christian Holst, andetholdstræner Jimmi Falk og den fysiske træner Aske Lundsgaard fik de sidste detaljer på plads til den noget anderledes første træningsaften med de skrappe krav og restriktioner, som myndigheder og DBU har anvist.

Inden spillerne skulle igennem løbetesten, bød cheftræner Lars Feist dem »velkommen hjem« og forklarede lidt om adfærdsreglerne i træningen og lidt om hans forventninger til, hvornår fodboldturneringen eventuelt kan genoptages.

I tre grupper gik spillerne i gang med den afslørende løbetest, der skulle vise, hvordan de havde klaret hjemmetræningen.

Og ud fra testen, som Sebastian Johansen og Ferdinand Bangsgaard klarede sig bedst i, var cheftræner Lars Feist langt fra tilfreds med, hvad han så.

- Ud fra testen alene, kan jeg godt være lidt bekymret, og jeg var bestemt ikke tilfreds, Det er lidt skuffende at se, at tilsyneladende ikke alle har passet træningen, selv om jeg godt kan forstå, at det kan have været svært at motivere sig. Det er meget ærgerligt, for vi var fysisk set et rigtigt godt sted, da vi stoppede for et par måneder siden. Men vi har noget tid nu, og vi skal nok nå det, sagde træneren efter den meget anderledes første træning.

Om dén oplevelse, var træner Feist klar i mælet.

- Det er faneme mærkeligt. Det er superfedt at se dem allesammen igen, vejret er godt og vi er kun os selv. Men det er lidt spøjst, når man på den måde skal minde voksne mennesker om at spritte af, holde afstand og så videre, smilede træneren.

Cheftræneren lod spillerne vide, at hans fornemmelse er, at turneringen i 2. division bliver genoptaget midt i juni og at der derfor vil blivet spillet mange kampe i hele juli. Men han undetregede også, at han gættede og at der kan ske meget inden da.

Og hvornår turneringen kommer i gang, er divisionsholdets anfører Ferdinand Bangsgaard også meget spændt på.

- Det vil selvfølgelig være mest fair at få spillet de sidste kampe og få det hele afgjort på banen. Så nu er det vigtigt at komme i så god form som muligt, så vi er klar og til rådighed, når vi får lov til at spille, sagde Holbæks anfører, mens han pustede ud efter den lidt specielle første træningsaften.

Har debatten om sexisme taget overhånd?