19. september 2019
Holbæk Tennis og Padel Klubs Marcus August Christiansen er 2. divisions-puljens mest vindende spiller. Foto: Per Christensenn
Holbæk Tennis og Padel Klubs Marcus August Christiansen er 2. divisions-puljens mest vindende spiller. Foto: Per Christensenn
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk sikrede historisk oprykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk sikrede historisk oprykning
Opdateret 19. august 2019 kl. 13:10
Lokalsport Nordvestnyt - 19. august 2019 kl. 08:03
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der mangler godt nok en enkelt kamp i turneringen, men allerede efter lørdagens sikre sejr på udebane over Køge med 0-6, er Holbæk Tennis og Padel Klubs mænd i 2. division øst sikre på at rykke op i 1. division udendørs for første gang i klubbens snart 100-årige historie.

Det blev en kendsgerning, da medbejlerne til førstepladsen fra Kløvermarken godt nok vandt over Greve, men ikke nok til at kunne nå holbækkerne, inden næste weekends sidste spillerunde.

Og dermed er spiller holbækkerne i landets næstbedste række, når klubben i jubilæumsåret 2020 rykker til Holbæk Sportsby, hvor de planlagte tilskuerfaciliteter til 100-150 tilskuere til den tid formentlig er kommet på plads.

Holbæk-klubben, der stadigvæk spiller sine hjemmekampe på Højen i Holbæk, har i denne sæson arbejdet med succes på at få skabt et forbedret træningsmiljø.

Og det har ikke mindst lørdagens suverænt spillende fjerdesingle Marcus August Christiansen været en del af.

- Der er kommet nye spillere til, og vi har fået et godt træningsmiljø og dermed mere kvalitet på holdet, siger Holbæks 22-årige holdkaptajn Marcus August Christiansen, der er 2. divisions-puljens mest vindende spiller med ni sejre i ni kampe.

Lørdag vandt den 22-årige ingeniør-studerende sin andensingle med to gange 6-0, og sammen med Mohammad-Reza Sadeghi Gavanchi vandt han også andendoublen i to sikre sæt.

På lørdag spiller Holbæk så på hjemmebane mod Greve, der har den tidligere Holbæk-spiller og nuværende verdensetter i rachetlon, Morten Jaksland, på holdkortet.

- Vi har Mik Ledvonova med igen, og Greve ligger nummer tre, så vi skal stadigvæk have snuden i sporet. Og folk er mere en velkommen til at komme ud og bakke os op og være med til at fejre oprykningen, siger Marcus August Christiansen inden sidste turneringsrunde på Højen, hvor klubben sørger for at publikum også kan købe mad og drikke.