29. september 2021
Fodbold: Raklev-B73, Slagelse ¬ Foto: Per Christensen
Fodbold: Raklev-B73, Slagelse ¬ Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk sendte Næstved ud af pokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk sendte Næstved ud af pokalen
Opdateret 03. august 2021 kl. 22:43
Lokalsport Nordvestnyt - 03. august 2021 kl. 20:55
Af Christian Dahl

Holbæks nedrykkere til danmarksserien åbnede tirsdag sæsonen med at tage en flot skalp, da Næstved fra 2. division blev slået 2-0 i en pokalkamp i Holbæk.

arrow Læs også: Træner efter debutsejr: Ufattelig stolt

Næstved stillede med de nytilkomne Mark Kongstedt, Frederik Christensen og Patrick Venzel i startopstillingen, mens Magnus Haüser og Christian Enemark var på bænken, og Mathias Høst endnu ikke var tilbage fra sin skade.

Næstved burde også kende Holbæk-spilleren Mikkel Jensens kvaliteter fra hans ophold i klubben. Men ham havde de slet ikke styr på i kampens begyndelse.

I det fjerde minut blev han spillet fri af sin lillebror Rasmus Jensen, og det lykkedes ham at afdrible den tidligere Holbæk-målmand Nicklas Dannevang i Næstveds mål, men hans afslutning blev blokeret af en forsvarsspiller i tilbageløb.

På det efterfølgende hjørnespark fik Holbæks Frederik Nymark headet hårdt på mål fra kort afstand, men afslutningen sad lige på Dannevang, der med en refleks reddede bolden til et nyt hjørnespark.

Næstved havde bolden meget, men skabte ikke så meget. Omvendt var Holbæk flere gange farlige.

I det 15. minut kom målet til 1-0. Mikkel Jensen trak fra sin position på venstre kant ind centralt, og med et flot vip over forsvarskæden spillede han debutanten Marcus Stoltenberg helt fri. Nicklas Dannevang fik foden på afslutningen, men bolden gik i en blød bue over ham og i mål.

Tre minutter senere burde næstved have udlignet, da Frederik Nymark mistede bolden midt på egen banehalvdel som bageste mand.

Det lykkedes dog Holbæk at lægge pres på, og Mikkel Kvist i målet reddede i første omgang, mens anfører Malte Sjørslev liggende foran stregen fik sparket bolden til hjørne.

Næstved fik aldrig lagt reelt pres på Holbæk, og fem minutter før pausen øgede hjemmeholdet til 2-0. Igen var det Marcus Stoltenberg, der kom på scoringstavlen. Denne gang var det debutanten Victor Krogholt, der fandt ham med en dybdestikning. Stoltenberg fintede køligt Dannevang og scorede sikkert til pausestillingen 2-0.

Næstved skiftede tre spillere i pausen. Ind kom Christian Enemark, Abdoulie Njai og Magnus Haüser, og kampen var som forvandlet.

Anden halvleg blev et langt pres mod Holbæks mål. Hjemmeholdet var dygtigt til at forhindre chancerne i at blive store, men Næstved kunne og burde have scoret mindst en gang.

I det 63. minut var det Abdoulie Njai, der lobbede bolden over Mikkel Kvist, men også over målet.

Indskiftede Ahmed Hassan Ahmed fik to af kampens største chancer. I det 70. minut headede han forbi mål på et indlæg fra højre, da han var helt fri på kanten af det lille felt. Tre minutter senere var situationen helt den samme, bortset fra at indlægget kom fra den anden side.

Holbæk var sjældne og ufarlige gæster på Næstveds banehalvdel, men fem minutter før tid var Mikkel Jensen tæt på, da han tog chancen på et langskud fra midten. Men bolden gik forbi. I overtiden spillede Mikkel Jensen debutanten Mads TRønn helt fri, men han blev tacklet i skudøjeblikket, og derfor endte kampen 2-0 til Holbæk.

arrow Holbæk starter med svær pokalkamp
03. august 2021 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:41
Stemmer du til kommunalvalget i år?