26. august 2019
Den rutinerede førstesingle Mik Ledvonova og Holbæk vandt den måske afgørende topkamp på udebane mod Kløvermarken lørdag middag. Foto: Peter Andersen
Den rutinerede førstesingle Mik Ledvonova og Holbæk vandt den måske afgørende topkamp på udebane mod Kløvermarken lørdag middag. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk-sejr i lille finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk-sejr i lille finale
Opdateret 10. august 2019 kl. 16:56
Lokalsport Nordvestnyt - 10. august 2019 kl. 16:20
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag middag tog Holbæk Tennisklubs mænd i 2. division et stort og måske afgørende skridt mod en historisk oprykning til 1. division, da holdet meget sikkert vandt udekampen over Kløvermarken med klare 1-5.

Det to hold havde maksimumpoint efter de fire første runder af udendørsturneringen, og i den femte slog holbækkerne sig alene til tops mod hjemmeholdet, der ikke stillede i stærkeste opstilling.

- Men det var et godt hold, og de lagde sig bestemt ikke ned. Vi var bare på og mere vedholdende. Det er en drøm for truppen, selv om oprykningen ikke er sikker endnu, lød det efter kampen fra spillende træner Mik Ledvonova.

Han vandt selv sin førstesingle overbevisende, og sammen med 19-årige Oliver Frederiksen vandt han også første herredouble i to sikre sæt.

I de øvrige singler vandt Oliver Frederiksen og Henrik Nielsen, mens Mohammad-Reza Gavanchi i fjerdesinglen først måtte overgive sig efter to tætte sæt.

I anden herredouble tog Henrik Nielsen og Marcus Christiansen sig af sejren.

Både Holbæks tophold og Kløvermarken møder midterholdene Køge og Greve i de to sidste spillerunder.