10. april 2021
Mads Bobjerg Larsen belv dobbelt målscorer, da Holbæk overraskende vandt over Aarhus Fremad lørdag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Mads Bobjerg Larsen belv dobbelt målscorer, da Holbæk overraskende vandt over Aarhus Fremad lørdag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk så frygten i øjnene og vandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk så frygten i øjnene og vandt
Lokalsport Nordvestnyt - 27. marts 2021 kl. 20:46
Af Anders Vestergaard

De første par lidt vitaminfattige kampe uden point, har efter alt at dømme fået nedrykningsspøgelset til at rumstere i hovederne på spillerne, men lørdag eftermiddag så Holbæk i fodboldens 2. division frygten i øjnene og vendte et lidt skræmmende startpres fra hjemmeholdet til en gedigen fight, gode mål og i sidste ende sæsonens første sejr, da Aarhus Fremad fra Top seks blev slået med 1-3 på eget kunstgræs.

arrow Læs også: Målscoreren så en anden attitude

Med den overraskende sejr fik holbækkerne lidt frisk luft i bunden af tabellen og hoppede op på den øverste af de fire nedrykningspladser.

I sæsonen første to kampe er Holbæk kommet tidligt bagud, og dén start var meget tæt på at gentage sig mod Aarhus Fremad, der spillede frisk til og i løbet af de første tre minutter havde to helt åbne chancer, der dog blev misbrugt.

Holbæk var maksimalt start-presset, men selv om hjemmeholdet tilmed kom foran på et tvivlsomt straffespark efter et kvarter, blev holbækkernes åbenlyse frustrationer afløst af en stor energi, som efterhånden vendte krigslykken.

Inden da havde Holbæk-keeper Mikkel Kvist sørget for at holde kampen åben med en fremragende dobeltredning.

Og efter en halv time kom så holbækkernes overraskende udligning til 1-1 efter et mønsterangreb, som Mikkel Jensen scorede på.

Og sørme om ikke samme Jensen var klar med en stikning i feltet til Mads Bobjerg Larsen, der fik scoret til 1-2, mens dommeren trak vejret ind til sidste fløjt i den meget underholdende første halvleg.

Efter pausen havde hjemmeholdet bolden meget, men kom kun til muligheder, som Mikkel Kvist tog sig sikkert af.

Holbæk skulle leve af de momentvise kontraløb, og Mikkel Jensen havde da også et behjertet forsøg i sidenettet, inden Mads Bobjerg Larsen blev dobbelt målscore, da han fem minutter før tid scorede det forløsende mål efter et flot kontraløb.

arrow Træneren kunne kende holdet igen
29. marts 2021 kl. 14:23 Opdateret: kl. 14:23
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?