17. oktober 2021
Tidligere Holbæk-anfører og nuværende assistenttræner for danmarksserieholdet, Ferdinand Bangsgaard, mener at manglende rutine bærer skylden for nogle af sæsonens »dumme resultater«. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Tidligere Holbæk-anfører og nuværende assistenttræner for danmarksserieholdet, Ferdinand Bangsgaard, mener at manglende rutine bærer skylden for nogle af sæsonens »dumme resultater«. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk-potientialet er endnu ikke helt forløst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Holbæk-potientialet er endnu ikke helt forløst
Lokalsport Nordvestnyt - 24. september 2021 kl. 14:06
Af Anders Vestergaard

Selv om nogle har spillet fodbold på øverste plan i ligaen eller på højt divisionsniveau, mangler der kollektiv rutine, og det har været med til at præge en noget ujævn sæsonstart for Holbæks bedste hold i danmarksserien.

arrow Læs også: Nyt nederlag til Holbæks nedrykkere

- Vi har mange dygtige unge spillere, men når potentialet endnu ikke er forløst, er vi ikke bedre og kan tabe til et hold som Køge Nord FC, siger Holbæks tidligere anfører og nuværende assistenttræner Ferdinand Bangsgaard med henvisning til seneste rundes 1-2-nederlag på hjemmebane i Holbæk Sportsby.

Vidste du, at ...
  • KFUM’s Boldklub København (KFUM) blev stiftet den 4. juli 1899 på en grøftekant på Fælleden og fik her navnet »Kristelig Idrætsforening« men skiftede senere til det nuværende navn. Klubben startede som omtalt som »fælledklub« – og rykkede først i 1921 ud til det nuværende anlæg i Emdrup.
  • Klubbens bedste placering er DM-sølv i sæsonerne 1940-41 og 1941-42, og KFUM har haft tre spillere på landsholdet: Einard Larsen (1923-29), Axel W. Petersen (1946) og Egon Hansen (1965).
  • Holbæk har mødt KFUM i 11 kampe. Facit er fire sejre, to uafgjorte og fem nederlag. Målscoren er 23-15 i Holbæk-favør.
  • Klubbernes første møde blev spillet den 5. maj 1963. På udebane spillede Holbæk 1-1 efter Knud Christensens scoring.
  • I 1968 hentede Holbæk en storsejr på 7-1 over KFUM. I opgøret scorede Kaj Lykke hattrick, men derudover kom Morten Andersen (2 mål), Claus Petersen og Flemming Ekelund også på scoringstavlen.
  • Holbæk kun har hentet én udesejr over KFUM - og det var tilbage i 1968.
  • n Klubbernes seneste møde var den 30. marts 2003. På Holbæk Stadion vandt hjemmeholdet foran 421 tilskuere med 5-1. I kampen scorede Kaan Metin hattrick og angrebskollegaerne Rasmus Jørgensen og Marc Larsen nettede endvidere i opgøret.
  • Holbæk fortsat er ubesejret på udebane i denne sæson. Ligeledes har KFUM heller ikke tabt på hjemmebane endnu.
  • KFUM er ubesejret i de seneste tre turneringskampe.
  • Holbæk må undvære Frederik Nymark, som afsoner karantæne efter udvisningen mod Køge Nord FC i sidste spillerunde.
  • I sidste spillerunde gav Holbæk-træner Marc Thevis comeback til Lukas Dahl. Efter et kort ophold i Taastrup FC er 20-årige Dahl tilbage i Holbæk og blev således den 21. Holbæk-spiller som får spilletid i denne sæson.
  • Kampens dommer er Svend Funder-Kristensen, og han har fortsat til gode at dømme Holbæk.


Kilde: Mads Munkholm Teglskov
www.holbaek.fodboldarkiv.dk

I Holbæks seks første kampe er det blevet til lige dele vundne, uafgjorte og tabte kampe, og Ferdinand Bangsgaard tilskriver de »dumme resultater« manglende erfaring i truppen, som efter sidste sæsons nedrykning fra den daværende 2. division har undergået stor forandring og har fået tilført en række meget unge spillere.

- At komme op på dette seniorniveau kræver en masse læring og rutine, og det har skinnet igennem, at det har manglet. Konkret er det kommet til udtryk i flere personlige fejl, som bare straffes hårdt. Og tre små ting kan hurtigt blive til en større fejl. Så det er vigtigt at tage de rigtige valg hele tiden og så prøve at tjekke ind hos de mere rutinerede spillere eller trænerstaben i stedet for at løse tingene på egen hånd, lyder rådet fra den tidligere anfører.

Bangsgaard blev knæskadet i starten af året og nu genoptræner han planmæssigt efter en operation. Om han vender tilbage som fodboldspiller, har han endnu ikke taget stilling til.

- Det er anden gang, jeg er blevet opereret i knæet. Så det har sat nogle tanker i gang. Der er jo også et liv efter fodbolden. Jeg genoptræner som jeg kan og skal, men det hele kommer an på, hvad kroppen siger, så om jeg vender tilbage, har jeg ikke lagt mig fast på endnu, fortæller Ferdinand Bangsgaard, der siden sommerpausen har været assistenttræner for cheftræner Marc Thevis.

- Det har været fint, og jeg har et godt samarbejde med Marc. Men det er også et stort skifte fra at være fuldt aktiv. Det er en måde at holde fast i fodboldverdenen på. Det har været spændende at se, om det har kunnet tilfredsstille mine behov, og indtil nu er det faldet fint på plads. Men det bliver aldrig det samme, understreger assistenttræneren.

Han ser sig selv som assistenten, der kan bidrage med forskellige ting og ikke mindst være »linket« mellem truppen og den øvrige trænerstab.

- Og selv om det kan svært at lukke døren helt, er jeg nu gået fra blå til rød, smiler Bangsgaard med hentydning til trænernes nye outfit.

Holbæk-angriber Marcus Stoltenberg var syg og ikke med i seneste runde mod Køge Nord FC, men han er tilbage i truppen mod KFUM.

Forsvarsspilleren Frederik Nymark sidder til gengæld over med en karantænedom for sit røde kort oven på to gule i kampen mod Køge Nord.

Rejser du til udlandet i år?