19. oktober 2021
Holbæks forhåbninger om en hjemmesejr over Køge Nord bliver ikke mindre af, at gæsterne har svært ved at stille fuldt hold.
Holbæks forhåbninger om en hjemmesejr over Køge Nord bliver ikke mindre af, at gæsterne har svært ved at stille fuldt hold.
Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk møder decimeret modstander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Holbæk møder decimeret modstander
Lokalsport Nordvestnyt - 17. september 2021 kl. 14:31
Af Brian Jensen

Det er et skadeplaget Køge Nord FC-mandskab, der lørdag besøger Holbæk til danmarksserieholdets tredje hjemmebanekamp i sæsonen. Køge-mandskabet er decimeret af både karantæne og skader, og gæsterne i Holbæk Sportsby må stille op til danmarksserie-opgøret med ganske få spillere på udskiftningsbænken.

Køge FC må blandt andre undvære Sadik Krdzic, der i sidste runde mistede temperamentet og snakkede sig til fem dages karantæne.

- Han var sidste år vores suverænt bedste spiller, fortæller Køge Nord FC-træner Carsten Jensen, der remser en længere liste med spillere, han ikke har til rådighed, op.

Køge-mandskabets anfører, Kasper Wibholm Henriksen, skal opereres for en kræftknude i armen og er ude i resten af efteråret. Også den unge venstreback Lukas Gammelgaard Sevel er ude, mens Ali Alihidi måtte udgå med en skade i holdets seneste kamp, 0-4 nederlaget til KFUM. I den kamp var Køge-træneren så presset, at han i anden halvleg måtte sende målmanden Frederik Hansen op som angriber og sætte klubbens målmandstræner ind mellem stængerne.

Vidste du, at ...
  • Køge Nord FC er oprindelig stiftet som en fusion mellem Ølsemagle Fodbold og Ølby Boldklub i 1970. Fusionsklubben fik navnet Rishøj Idrætsforening, men siden 2017 har klubben haft det nuværende navn.
  • Klubbens bedste placering er fortsat en tredjeplads i 2. division øst tilbage i sæsonen 2012-13.
  • Holbæk har ikke tidligere mødt Køge Nord FC under det nuværende navn, men har tidligere spillet otte opgør mod hedengangne Rishøj. Facit er to sejre til begge klubber og fire uafgjorte opgør. Målscoren er ligeledes lige 11-11.
  • Klubbernes første møde blev spillet den 12. maj 1995, da klubberne mødtes i sjællandsserien på Holbæk Stadion. Opgøret endte med en overraskende udesejr på 0-3.
  • Holbæk er ubesejret i de seneste fem opgør mod lørdagens gæster. Sidste Holbæk tabte til køgenserne var den 6. november 2011. Foran 353 tilskuere på Holbæk Stadion tabte Holbæk med 1-2.
  • Holbæk fortsat har til gode at besejre sydøstsjællænderne på hjemmebane. Begge sejre er således faldet på udebane.
  • Holbæk i maj 2012 leverede et flot comeback ude mod Rishøj. Efter 38 minutter var det daværende Nordvest FC bagud med 0-3, men sikrede sig alligevel 3-3 efter scoringer af Ferdinand Bangsgaard, Fazil Keskin og Martin Koch. Opgøret er fortsat det mest målriges klubberne har afviklet.
  • Sølle 85 tilskuere har der været til det hidtil mindst sete opgør mellem klubberne. Den negative tilskuerrekord blev sat 16. september 1995, da klubberne tørnede sammen i sjællandsserien på Ølby Stadion. Holbæk vandt med 3-1 på to mål af Lennart Madsen og en scoring af Claus-Jørn Hansen.
  • Holbæks 30-årige målmandstræner Christian Mortensen, tilbage i foråret 2011 fik førsteholdskampe for Rishøj. Som aktiv Holbæk-keeper nåede Mortensen 56 kampe for Holbæk.
  • Frederik Hansen og Alain Lokolola, som i sidste sæson spillede for Holbæk, spiller i dag for Køge Nord FC.
  • I sidste spillerunde vandt Holbæk med 4-2 over Ringsted. I opgøret var der comeback til Emil Bjørn, som efter en afstikker til Frem, er tilbage i den blå-hvide-spilledragt. 26-årige Bjørn er indtil videre noteret for 93 optrædener for Holbæk.
  • I selv samme kamp kom både Mads Rønn og Simon Bergstrøm på scoringstavlen for første gang.
  • Til kampen mod Holbæk må Køge Nord FC undvære Sadik Krdzic, som i øjeblikket afsoner fem dages spilledagskarantæne efter truende adfærd mod en dommer i august.




Kilde: Mads Munkholm Teglskov
www.holbaek.fodboldarkiv.dk

- Det er jo surt, når man har en smal trup. Vores andethold spiller i serie 4 og der er ingen derfra, jeg kan bruge, og vi har ikke en U19-trup. Vi lider under, at vi ikke har en fødekæde og vi har reelt 15 markspillere i truppen. Jeg håber, at vi har tre gode spillere på bænken, men hvis det kun er to skal vi nok klare det, siger Carsten Jensen, der håber at få point med fra Holbæk Sportsby.

- Jeg sælger den gerne for uafgjort på forhånd, erklærer træneren.

Køge-målmanden Frederik Hansen er tilbage i Køge efter et ophold i netop Holbæk. Det samme gælder angriberen Alain Lokolola, der primært spillede på Holbæks andethold i sidste sæson. Lokolola skulle være startet på bænken mod KFUM, men en skade under opvarmningen betød, at han var på banen fra første fløjt.

- Sidste gang, mod KFUM, havde vi en offday. Jeg er irriteret over at vi taber med fire mål, men det er til gengæld den eneste kamp vi ikke har kunnet være bekendt, erklærer Carsten Jensen, der som den eneste træner endnu ikke har spillet uafgjort.

Køge FC er noteret for to sejre og fire nederlag.

Savner kynisme

Også hos Holbæk er der rokering på grund af en skade. Forsvareren Mathias Birk Friis er skadet og han erstattes i truppen af Victor Vega, der er tilbage efter rejse. Holbæk-træner Marc Thevis vil hellere vente, til danmarksserieholdet har mødt samtlige modstandere med at vurdere sæson-indledningen.

- Det er stadig for tidligt at definere, vi er stadig på vej. Drengene træner rigtig godt og viser god mentalitet, og det er et godt udgangspunkt. Vi har endnu ikke mødt alle hold, men jeg synes, at vi lukker for mange mål ind, Vi skal være mere kyniske, erklærer Thevis, der forventer at dagsformen på kampdagen bliver afgørende.

- Køge spiller enten 3-5-2 eller 4-4-2. Det er et godt hold, en sammentømret enhed og det er et ældre hold end os. Deres træner kender holdet godt, så det er på dagen den bliver afgjort, lyder det fra Marc Thevis.

Rejser du til udlandet i år?