13. juni 2021
Holbæk-jubel efter Mads Bobjerg Larsens mål til 1-0 i første halvleg. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Holbæk-jubel efter Mads Bobjerg Larsens mål til 1-0 i første halvleg. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk kunne ikke holde fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk kunne ikke holde fast
Opdateret 15. maj 2021 kl. 17:27
Lokalsport Nordvestnyt - 15. maj 2021 kl. 17:13
Af Anders Vestergaard

I en times tid var de godt på vej mod sejr nummer to i træk, men overmagten var for stor og påtrængende, da Holbæk i 2. division måtte se en 1-0-føring i første halvleg forvandlet til et nederlag på 1-2 til fynske Midddelfart lørdag eftermiddag i Holbæk Sportsby.

Dermed er den noget anstrengte - og meget spændende - situation i bunden af tabellen helt uændret i forhold til øjeblikkets hovedfjende nummer ét, Næsby, som længe lå til at tjene et point, men tabte i overtiden til Jammerbugt.

Holbæk ligger fjerdesidst med to point op til Næsby - og tre kampe tilbage.

Holbækkerne spillede ellers en fremragende første halvleg, hvor Tristan Hall startede helt fremme og Mathias Eilstrup Larsen for første gang var i start 11'eren - og i øvrigt spillede fremragende som forsvarets styrmand.

Holbæk kom foran midt i første halvleg, da Mikkel Jensen blev spillet i dybden på venstrekanten og flot fandt Mads Bobjerg Larsen, der sparkeden bolden kontrolleret i kassen og dermed scorede for anden kamp i træk.

Holbæk passede generelt godt på sig selv, og da det kneb, var keeper Mikkel Kvist redningsmand efter et hårdt sparket Middelfart-frispark.

Efter pausen kom Middelfart ud i en noget mere insisterende udgave, og efter et kvarter fik fynboerne valuta for presset, da Peter Dahl Kristensen tog et træk ind i banen og hamrede udligningen ind. Et flot mål, som Mikkel Kvist ikke kunne nå helt ud til.

Holbæk blev presset tilbage uden de store muligheder for selv at skabe noget fremadrettet.

Og med 10 minutter igen tacklede unge Casper Jørgensen igennem på feltkanten, og dommeren var ikke i tvivl om straffesparket, som Casper Johansen satte hårdt og yderligt til venstre for Mikkel Kvist.

En fortjent føring, som ikke længe efter kunne være vokset, hvis ikke Mikkel Kvist igen var vågen. Og sløseri var den direkte årsag til, at Middelfart ikke fik scoret på en kæmpe mulighed i kampens sidste sekunder.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM