31. juli 2021
Efter en god weekend på udebane kan Holbæk selv afgøre, om de skal i oprykningsspil.
Efter en god weekend på udebane kan Holbæk selv afgøre, om de skal i oprykningsspil.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk kan selv spille sig i oprykningsspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk kan selv spille sig i oprykningsspil
Lokalsport Nordvestnyt - 22. juni 2021 kl. 15:13
Af Christian Dahl

Med en sejr og en uafgjort i weekendens tol holdkampe ligger Holbæk lunt i forhold til at sikre sig en plads i oprykningsspillet.

Holdet er på førstepladsen et point foran Ledreborg, og netop de to hold mødes i næste runde den 21. august på Ledreborgs bane. Holbæk vandt den omvendte kamp 10-2.

- Der er lagt op til, at vi afgør det hele der, fortæller holdkaptajn Ulrik Thysted.

Han debuterede selv på mændenes hold i 3. division lørdag sammen med Henrik Nielsen. De to trådte til på grund af spillermangel. Og netop Henrik Nielsen og Ulrik Thysted tabte deres foursome på 18. hul, så Holbæk og Skovbo spillede 6-6. Holbæk tabte nemlig også sin anden foursome med Alexander Kristensen og Alexander Beck, mend de tre singler Kenneth Mårtensen, Marcus Carlson Pedersen og Morten Bitsch Jensen alle vandt deres singler.

I søndagens kamp mod Roskilde lignede kampbilledet lørdagens. Holbæk vandt de tre sigler ved Henrik Nielsen, Marcus Carlson Pedersen og Kenneth Mårtensen, mens Alexander Beck og Alexander Kristensen tabte deres foursome. Men Morten Bitsch Jensen og tilbagevendte Rasmus Otto Jensen formåede på de to sidste huller at vende et truende nederlag til en sejr med et enkelt hul. Og dermed vandt Holbæk holdkampen 9-3.

Holdkaptajn Ulrik Thysted kunne samtidig glæde sig over, at sønnen Jens Kristian Thysted med fire sejre i fire kampe bidrog til, at Smørum kvalificerede sig til finalerunden fra elitedivision øst.

Smørum vandt lørdag 12-6 ude over Søllerød, der indtager andenpladsen, og søndag vandt de 14-4 hjemme over Odense Eventyr.

Jens Kristian Thysted vandt blandt andet med et hul over Nicolai Tinning i en single.

I 4. division øst pulje 1 kunne Kalundborg ikke følge op på sine to sjere fra åbningsweekenden. Holdet tabte 7-5 ude til Odensen og 10,5-1,5 ude mod Great Northern og er nu nummer tre i rækken.

I 4. division øst pulje 4 vandt Odsherred søndag 7-5 hjemme over Køge efter at have tabt 8-4 ude til Ledreborg om lørdagen. Holdet er nummer tre med to point op til Køge på førstepladsen.

Hos kvinderne har Midtsjælland lagt sig i spidsen af kvalifikationsrækken øst pulje 5, efter de vandt begge weekendens kampe. Lørdag blev det 5-4 hjemme over Greve, og søndag blev det 6-3 ude over Ledreborg.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?