25. juni 2021
Holbækspillerne lykønsker Frederik Nymark, der netop har scoret til stillingen 1-2 i opgøret mellem Holstebro og Holbæk. Holbæk vandt kampen med 3-1. Foto: Brian Jensen
gallery icon

Se billedserie

Holbækspillerne lykønsker Frederik Nymark, der netop har scoret til stillingen 1-2 i opgøret mellem Holstebro og Holbæk. Holbæk vandt kampen med 3-1. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk hentede vigtig sejr i Holstebro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk hentede vigtig sejr i Holstebro
Opdateret 09. maj 2021 kl. 19:32
Lokalsport Nordvestnyt - 09. maj 2021 kl. 16:28
Af Brian Jensen

Holbæks fodboldspillere satte sig søndag tilbage i bussen og kørte hjem med alle tre point fra udebanekampen mod Holstebro. Opgøret mod bundproppen i 2. division blev vundet med 3-1.

Hjemmeholdet kom først på måltavlen, da Holstebros Lasse Lilbæk sendte et skud mod mål. Afslutningen snittede uheldigt forsvareren Hervé Vincent Gamys og strøg i en bue over målmand Mikkel Kvist.

Føringen holdt dog ikke længe. To minutter senere huserede tilbagevendte Mads Bobjerg Larsen på højrekanten, og hans afslutning voldte Holstebro-keeperen så store problemer, at han først fik blokeret skuddet - men bolden trillede langsomt i mål. I første halvlegs slutning scorede den 18-årige venstreback Frederik Nymark sit første divisionsmål, da han flot halvflugtede ert indlæg fra højrebacken Gustav Gjøg i mål.

Efter pausen var der lidt længere mellem målchancerne, men Kvist i Holbæk-målet blev ikke sat på de store prøver. Et kvarter før tid fik midtbanespilleren Jeppe Illum gult kort for at brokke sig til dommeren. Det blev dyrt få minutter senere, da Illum efter en batalje med Holstebros Kristian Bach Nielsen fik endnu et gult kort - og marchordre.

Det fik Holbæk-bænken til at sende Mathias Eilstrup Larsen på banen, og da der kort efter blev begået straffespark mod ham - og Malte Sjørslev scorede sikkert - var sejren i hus.

Holbæk er nu to point fra Næsby og en plads over nedrykningsstregen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?