24. oktober 2020
Holbæk var i sidste runde på besøg hos Dalum og får søndag besøg fra Fyn, når SfB Oure kommer på besøg. Foto: Robert Hierath
Holbæk var i sidste runde på besøg hos Dalum og får søndag besøg fra Fyn, når SfB Oure kommer på besøg. Foto: Robert Hierath
Foto: ROBERT HIETATH
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk får besøg af fynske oprykkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk får besøg af fynske oprykkere
Opdateret 19. september 2020 kl. 13:52
Lokalsport Nordvestnyt - 19. september 2020 kl. 08:26
Af Brian Jensen

Holbæks 2. divisionsmandskab i fodbold sukker efter sæsonens første sejr. Og trangen til at slette nullet i kolonnen med antallet af sejre er nok ikke blevet mindre efter Dalums udligning til 2-2 i tillægstiden i sidste runde. Søndag får 2. divisionsholdet næste chance for at sætte tre point ind i tabellen, når fynske SfB Oure kommer på besøg i Holbæk Sportsby.

Sammenslutningen af Svendborg og Oure er oprykkere og kommer til Holbæk med en ny træner, der ikke har et stort kendskab til modstanderne.

- Kendskab, ikke specielt meget. Vi har selvfølgelig set nogle kampe og det er et godt spillende og spændende hold, der godt vil spille fodbold, siger SfB Oure-træner Chris Margaard.

Han håndterer en trup, hvor halvdelen kommer fra Svendborg og den anden halvdel fra Oure, og træneren er tilfreds med sæsonindledningen, hvor holdet har tabt til Jammerbugt FC, vundet over Næsby og senest tabt 0-4 til Thisted.

- Vi er oprykkere og i en række, hvor der er stærke modstandere, det er lidt en klassisk sang fra oprykkere. Men vi er tilfredse, for ud over at have lært nogle detaljer i hver kamp, vi bliver hele tiden bedre, så har vi fået tre point og er godt med. Det går efter planen, siger træneren.

Laver fejl ud af det blå
Helt så tilfreds er Holbæk-træner Lars Feist ikke.

- Temaet er, at vi gerne vil have tre point. Vi synes måske ikke, at vi skulle stå med et point, vi kunne have stået med fem eller seks. Vi spillede til mere i Dalum, men individuelle fejl har kostet, konstaterer Feist og fortæller, at det har man arbejdet på at begrænse.

- Det har vi brugt tid på, vi skal være afklarede. Vi vil gerne spille fodbold, men skal passe på at det ikke bliver for naivt. I anden halvleg gik Dalum højt på os, og det håndterede vi ikke godt. Det har vi brugt en masse tid på at træne og snakke om, siger Holbæk-træneren, der mener at humøret i truppen er genrejst efter skuffelsen mod Dalum.

- Jeg synes der er godt humør og det handler om at holde snuden i sporet. Men vi skal arbejde på at blive mindre naive, påpeger han.

Holbæk spillede for et år siden 2-2 mod SfB Oure i en træningskamp, og Feist ser ligheder mellem de to mandskaber.

- Det er et godt fodboldhold, de vil gerne spille og er dygtige til det. Men det er også et hold, der laver de fejl vi også gør, klassiske oprykkerfejl ud af det blå. Så det bliver interessant, vurderer Holbæk-træneren.

Hos Holbæk er Mathias Eilstrup Larsen ude af truppen på grund af en knæskade. Han erstattes af Jonas Bengtsson, der vender tilbage fra skade.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?