5. april 2020
Holbæks Mads Bobjerg Larsen, til højre, og Slagelse-anfører Patrick Venzel kommer måske ikke til at spille mere i denne sæson og de to klubber risikerer nedrykning. Derfor har klubberne sammen med Næstved, FC Roskilde, 2. divisionsklubberne Vejgaard, Ringkøbing og Skovshoved samt superligaklubberne Esbjerg, Hobro og Randers FC protesteret til Divisionsforeningen. Foto: Jens Wollesen
Holbæks Mads Bobjerg Larsen, til højre, og Slagelse-anfører Patrick Venzel kommer måske ikke til at spille mere i denne sæson og de to klubber risikerer nedrykning. Derfor har klubberne sammen med Næstved, FC Roskilde, 2. divisionsklubberne Vejgaard, Ringkøbing og Skovshoved samt superligaklubberne Esbjerg, Hobro og Randers FC protesteret til Divisionsforeningen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk er med i fodbold-protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk er med i fodbold-protest
Opdateret 20. marts 2020 kl. 10:16
Lokalsport Nordvestnyt - 20. marts 2020 kl. 10:14
Af Brian Jensen/John Ringstrøm/Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk B&I er gået sammen med ni andre superliga-, 1. og 2. divisionsklubber om en protest til Divisionsforeningen. De frygter en tvangsnedrykning efter udbruddet af coronavirus i Danmark.

arrow Læs også: Holbæk tilfreds med oplæg til afvikling af 2. division

Klubberne har sendt et fælles brev til foreningen, der på ubestemt tid har suspenderet fodbolden i landets tre bedste rækker.

I brevet kræver klubberne at blive inddraget, hvis sæsonen ikke bliver genoptaget.

De henviser i brevet til et fællesmøde, der er blevet afholdt af Divisionsforeningen. Klubberne skriver, at de på mødet blev fortalt, at tabellen per dags dato vil placere guld, sølv og bronze samt op- og nedrykning.

- Det er meget naturligt, for vi ligger til nedryking. Så det giver sig selv, svarer HB&I-formand Kim Stroustrup på spørgsmålet om, hvorfor klubben har skrevet under på protesten.

- Vi føler ikke, at vi har andre muligheder. Der er nogle superligaklubber, der har taget initiativ til det, og det vil være dumt ikke at støtte op om det, når vi nu ligger til nedrykning, forklarer formanden.

Stroustrup håber, at klubberne med protestbrevet stadig kan få indflydelse på beslutningen.

- Vi ser jo hvad man gør i andre lande, for eksempel England, hvor der er to-tre scenarier i spil, og det er det, vi håber på, lyder det fra Stroustrup, der personligt håber, at den indeværende sæson bliver droppet.

- Hvis du spørger mig, så burde man spille sæsonen om. Simpelthen suspendere den. Men det afhænger selvfølgelig helt af, hvornår vi kommer til at spille igen, understreger han.

Slagelse: Unfair

Også 2. divisionskollegerne fra Slagelse er med-underskrivere på protesten. Her er holdningen, at det vil være unfair at stoppe turneringen.

- Man kan ikke bare stoppe op og sige, at det er den aktuelle stilling, der skal være gældende. Der ligger jo mange overvejelser bag, hvordan vi som klub har valgt at gribe turneringen an, lyder det fra Slagelses sportschef, Søren Andersen.

- Vi har helt bevidst valgt at sætte ind efter vinterpausen i de 17 kampe, der kom. I lyset af den måde, vi har gjort det på, vil det være unfair at stoppe. Ellers skal det i hvert fald meldes ud fra sæsonstart, mener Søren Andersen.

Efter proportionerne for 2. division skal der fem hold ned i danmarksserien efter denne sæson. Og stopper turneringen nu, vil det være Vejgaard, Ringkøbing, Skovshoved, Slagelse og Holbæk.

- Klubber som Holbæk og os bruger mange lokale spillere. Det ville vi ikke turde gøre, hvis vi vidste, det kunne blive så afgørende. Vi valgte at bruge efterårets kampe med mange af vores egne og gøre dem klar til foråret. Vi har ikke baseret vores turnering på, hvor vi lå efter 16 runder, konstaterer Søren Andersen, der godt kan forstå dem, der har en pointe i at fortælle, at det kun er nedrykningstruede klubber, der protesterer.

- Men hvis man vil selvudvikling, kan det ikke nytte at straffe dem, der prøver. Så tør ingen jo satse på egne spillere. Jeg håber meget, at Peter Ebbesen (turneringschef i Divisionsforeningen, red.) tager klubberne med på råd. Men vi har ikke hørt noget endnu, kommer det fra Søren Andersen.

Mange mulige scenarier

Som Andersen siger, ønsker de ti klubber at blive hørt og tale deres sag, så placeringerne i tabellen ikke skal afgøres af en medarbejder fra Divisionsforeningen.

Klubberne melder sig samtidig parat til at følge flertallets afgørelse - også hvis flertallet af klubber i de tre bedste rækker skulle mene noget andet.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det skal stoppe nu på den måde. Der er mange scenarier og masser at forhandle om istedet for bare at lukke ned. I 2. division kan vi spille helt ind i juli, skubbe sommerferien og starte senere i august med flere midtugekampe. Man kan også starte med et nedrykningsspil nu. Det vil gøre ondt på os, men det må vi leve med. Man kan også afslutte sæsonen nu og spille en halvsæson i efteråret, lyder det fra Søren Andersen.