20. oktober 2020
Christa La Cour Kristensen scorede otte mål i Holbæk Jernløse Stenhus' første hjemmebanekamp i 3. division. Foto: Per Christensen
Christa La Cour Kristensen scorede otte mål i Holbæk Jernløse Stenhus' første hjemmebanekamp i 3. division. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk Jernløse Stenhus tabte med syv mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk Jernløse Stenhus tabte med syv mål
Lokalsport Nordvestnyt - 24. september 2020 kl. 21:43
Af Brian Jensen

Holbæk Jernløse Stenhus Håndbold kunne ikke følge op på premieresejren over Lammefjorden, da 3. divisionskvinderne torsdag havde besøg af Slagelse til sæsonens første hjemmebanekamp. Gæsterne rejste hjem med en sejr på 27-20, efter at have været foran i hele opgøret.

Gæsterne kom bedst ud af en lidt hårdt spillet indledning, der kulminerede med et rødt kort til hjemmeholdets målmand Charlotte Kjærside, da hun midt på banen stillede sig i vejen for en modstander i et kontra-angreb.

Reserve-målmanden Helene Jensen leverede en god figur, men kunne ikke stille meget op. Holbæk gik til pause bagud med fire mål efter en første halvleg, hvor værterne brændte mindst fire 100 procentschancer.

I anden halvleg fortsatte Slagelse med at øge føringen, omend de først i kampens slutning fik skabt stor afstand. Holbækkerne formåede først i deres tredje overtalsperiode at score i overtal og da gæsternes målmand midt i anden halvleg tilsyneladende havde læst skuddet fra Christa La Cour Kristensen - der scorede fire mål i halvlegens indledning - var kampen afgjort.

- Vi gør mange ting okay, men mangler de sidste 10 procent. Man står lige og sover lidt, går ikke frem på skytten, står og sover på egen mand, remsede Holbæk Jernløse Stenhus-træner Thomas Emanuel op.

- Indsatsen er god nok, det er få ting der mangler, og så brænder vi alt for meget. Vi kom næsten op, men så dummede vi os og brændte for meget, lød det fra træneren.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?