26. november 2020
Jesper Halling scorede hattrick med kampens tre første mål, da Tuse i sjællandsserien vandt overbevisende i Væggerløse på Falster. Foto.
Jesper Halling scorede hattrick med kampens tre første mål, da Tuse i sjællandsserien vandt overbevisende i Væggerløse på Falster. Foto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halling-hattrick i stor Tuse-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halling-hattrick i stor Tuse-sejr
Opdateret 24. oktober 2020 kl. 20:09
Lokalsport Nordvestnyt - 24. oktober 2020 kl. 20:06
Af Anders Vestergaard

Han har efterhånden prøvet det nogle gange i sin karriere, og lørdag eftermiddag scorede angriberen Jesper Halling så igen et ægte hattrick med tre mål i træk, da Tuse i fodboldens sjællandsserie vandt med overbevisende 2-6 i lørdagens udekamp mod Væggerløse fra det sydlige Falster.

I en kamp, som var helt domineret af Tuse, scorede Jesper Halling, der tidligere scorede mål på samlebånd som ungdomsspiller i Holbæk, hvor han også nåede 64 førsteholdskampe, kampens tre første mål, inden hjemmeholdet lidt heldigt fik reduceret, da Tuse-keeper Magnus Christoffersen fik raget bolden i eget net. Men overlegne Tuse havde intet at frygte, og slet ikke, da topscorer Nicolai Gylling Olsen fik comeback efter en skade med en scoring straks efter sin entré.

Falstringerne fik igen reduceret heldigt, men ikke længe efter svarede August Mogensen igen med sit mål til 2-5, inden Martin Jehl - der var hasteindkaldt og gjorde det godt i stedet for sygdomsramte Daniel Skov - lukkede og slukkede i kampen overtid.

Tuse ligger efter sejren på Sydfalster lunt i midten af tabellen på en sjetteplads.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?