25. september 2021
Semere Haile spillede tilbage i 2014 en halvsæson i Svebølle. Foto: Mik
Semere Haile spillede tilbage i 2014 en halvsæson i Svebølle. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haile bliver ungdomstræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haile bliver ungdomstræner
Lokalsport Nordvestnyt - 30. juli 2021 kl. 20:25
Af Anders Vestergaard

To gamle holdkammerater bliver forenet som trænere i Holbæk B&I i den kommende sæson.

Mens Mohammed Asrihi fortsætter som U19-træner, er Semere Haile ny U17-træner. Han erstatter Simon Erboe Rasmussen, som stoppede i sommerpausen. Mohammed Asrihi og Semere Haile spillede som ungdomsspillere sammen i FC Nordsjælland. Semere Haile er desuden noteret for syv ungdomslandskampe.

Den 31-årige Semere Haile har senest spillet for Græsrødderne, som trak holdet fra københavnsserien i maj og overgik til old boys-fodbold.

Tilbage i 2014 spillede Semere Haile en halvsæson for Svebølle i 2. division. Siden er det blevet til korte ophold hos Hvidovre og Græsrødderne. I foråret var Semere Haile assistenttræner for Herlevs oprykkere til 3. division, og han har tidligere været assistenttræner for AB's U19-hold.

Nu får han altså chancen som cheftræner for Holbæks U19-hold i Øst1.

- Han har som tidligere spiller enorm erfaring og har leveret flotte resultater som træner på ungdoms og senior niveau. Han har hele pakken. Han kommer med erfaring fra ungdomsfodbold hvor individuel/holdudvikling har været primært. Han har den seneste tid også været i præstationsmiljø hvor det gælder om at vinde hver weekend. Det syntes jeg er en god kombination, siger Holbæk B&I's head of coaching, Danijel Djekic Hermansen ifølge Hbi.dk.

Og Danijel Djekic Hermansen lægger ikke skjul på, at han ser frem til samarbejdet.

- Vi er som klub rigtige glade for at kunne præsenterer Semere, som den nye U17 cheftræner. Det et kæmpe scoop og vi er glade for at han kan se sig selv i HBI og de muligheder vi tilbyder. Vi har haft nogle gode fodboldsnakke og matcher hinanden på det personlige og fodboldfagligt. Jeg har fulgt Semere's trænerkarriere fra hans begyndelsen og i dag er jeg glad for han er hos os, udtaler Danijel Djekic.

Semere Haile ser også frem til at starte i Holbæk mandag den 2. august.

- Jeg ser frem til at starte i Holbæk B&I og glæder mig meget til at møde drengene og mine nye træner kollegaer. Danijel og jeg har haft nogle gode samtaler, hvor vi har udvekslet tanker og ideer, der til sidst landede en aftale. Det passer godt ind i min trænerudvikling og den plan jeg har lagt for min trænerkarriere. Et af klubbens ambitioner, ud over talentudvikling, er at vende tilbage til Divisionen. Med den tillid man har vist mig, er det min forhåbning at jeg kan indfri dette. Min egen spiller og trænererfaring på nogle af de højeste niveauer gør, at drengene vil opleve en træner der vil gøre alt for at skabe et stærkt træningsmiljø og en sund klubkultur. Mit ønske er dermed at løfte spillerne til et endnu højere niveau, individuelt og kollektivt, der gerne skulle udmønte sig i gode resultater., siger han blandt andet ifølge Hbi.dk.

Stemmer du til kommunalvalget i år?