23. juni 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hård start for Vejlebo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hård start for Vejlebo
Lokalsport Nordvestnyt - 08. juni 2021 kl. 15:52
Af Anders Vestergaard

Det blev en hård start på sæsonen i løbsserien TCR Denmark for Johnny Vejlebo., der er fra Ugerløse, men bor i Roskilde.

Farten var der, men et defekt dæk og hændelser på banen kostede på resultatlisten, da årets første løb blev kørt på Ring Djursland.

Efter en uheldig tidtagning, hvor roskildenseren ikke fik sat en omgangstid, måtte han starte bagerst i det første løb og kæmpe sig frem i feltet. Et mindre uheld i starten af løbet fjernede lidt af arbejdet, og Johnny kunne arbejde sig fra 19. til 12. pladsen i løbet af løbets 17 omgange. Herefter var planen at kæmpe sig videre op i feltet i det andet heat, men efter få omgange røg en hel flage af bilens højre fordæk og gjorde det svært at køre optimalt:

- Det er både ubehageligt og svært at køre med et defekt dæk, for det ryster enormt i hele bilen, og samtidig er der ikke samme vejgreb at gøre godt med. Hele heatet blev et kompromis mellem at få et fornuftigt resultat uden at risikere en afkørsel hvis dækket gav helt op, fortæller Johnny Vejlebo, som trods udfordringerne sikrede endnu en 12. plads i Trophy-klassen for kørere over 40 år.

Med håbet om et problemfrit finaleløb lavede Johnny en god start, men da han kom til første sving kom han på arbejde:

- Jeg kunne se at de andre lå meget tæt foran mig, og jeg besluttede mig for at følge med erfarne Michael Carlsen rundt på ydersiden, for Carlsen bliver aldrig kørt af banen, griner Johnny, som - modsat den karismatiske fynbo - blev kørt af.

- Lige som jeg tog beslutningen og fulgte med Carlsen, kom der et ordentligt bump bagfra, og så stod jeg ellers på tværs. Det var virkelig irriterende, for jeg synes slet ikke at jeg har fået vist hvad bilen er i stand til efter vinterens forbedringer, siger 55-årige Johnny Vejlebo, der i det daglige er direktør for to bilhuse i Holbæk og Roskilde.

Til gengæld kunne Johnny Vejlebo glæde sig over at team-kammeraterne, Casper Elgaard og unge Gustav Birch, sikrede henholdsvis en generel tredjeplads og en føring i U23-klassen.

- Casper og Gustav har gjort det rigtig flot hele weekenden, og jeg er stolt af hele teamet, som har fået en drømmedebut i toppen af dansk banesport, slutter Johnny Vejlebo.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?