20. januar 2021
Sara Alting i afslutterens rolle fr Holbæk Jernløse Stenhus i lokalopgøret ude mod Lammefjorden. Holdene kommer ikke til at spille returkamp i denne sæson, efter HRØ har lavet en ny turneringsplan.Foto: Mie Neel
Sara Alting i afslutterens rolle fr Holbæk Jernløse Stenhus i lokalopgøret ude mod Lammefjorden. Holdene kommer ikke til at spille returkamp i denne sæson, efter HRØ har lavet en ny turneringsplan.Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndboldsæson halveres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndboldsæson halveres
Lokalsport Nordvestnyt - 30. november 2020 kl. 10:53
Af Christian Dahl

Håndbold Region Øst er nu klar med planen for afviklingen af resten af håndboldsæsonen for de rækker, der har ligget stille.

arrow Læs også: Slut med håndbold for i år

Da coronarestriktionerne blev strammet, betød det, at alle seniorrækker under 1. division måtte gå på pause, og med den seneste forlængelse til 13. december stod det klart, at der skulle laves en ny sæsonplan.

Løsningen er blevet, at holdene kun møder hinanden en gang.

Det betyder, at de planlagte kampe i første halvdel af sæsonen, som endnu ikke er spillet, bliver aflyst. Det samme gælder for kampene i anden halvdel af sæsonen mod de hold, man har nået at møde i første halvdel.

Det betyder for eksempel, at Lammefjordens oprykkere i kvindernes 3. division ikke får mulighed for at få revanche for nederlaget i lokalopgøret til Holbæk Jernløse Stenhus i første spille­runde.

I mændenes kvalifikationsrunde har HF Kalundborg og Løve-Høng ikke nået at spille lokalopgør. Her bliver efterårets kamp i Kalundborg altså aflyst, så holdene kun mødes en enkelt gang den 7. februar i Høng.

De fleste hold nåede at spille fem kampe inden nedlukningen. Dermed er det seks runder plus lidt i forvejen udsatte kampe, der skulle findes plads til i kalenderen efter nytår. Men Håndbold Region Øst har altså valgt at aflyse 11 runder.

Det betyder, at der bliver længere imellem kampene i 2021.

- Det giver luft i programmet, da man ikke skal spille de udsatte kampe fra efteråret og gør kampprogrammet mere fleksibelt i forhold til corona-afbud, skriver HRØ på sin hjemmeside.

Med halveringen af sæsonen kommer de indbyrdes kampe klubberne imellem til at blive afgjort af blot en kamp. Og ifølge Søren petersen fra HRØ er der ikke lagt op til at ændre på reglen om, at indbyrdes opgør afgør klubbernes placering ved pointlighed.

Det giver en fordel for det hold, der har hjemmebane. For Holbæk Jernløse Stenhus' kvinder i toppen af 3. divison er situationen i forhold til top fem, at holdet kommer til at møde topholdet Hvidovre på udebane og nummer to Rødovre på hjemmebane. Holdet har mødt nummer fire Slagelse på udebane, hvor det blev til et nederlag, mens det også på udebane mod nummer fem Næstved/Herlufsholm endte uafgjort 20-20.

De nuværende restriktioner ophører den 13. december. Med mindre de bliver forlænget, kan der altså spilles håndboldkampe allerede den 14. december.

Håndbold Region Øst tillader turneringskampe fra den 16. december, men det forudsætter, at begge hold er med på ideen. Fra den 29. december og frem er kampprogrammet dog fast.

arrow Mens vi venter på genåbning: Træner med nyt forslag
18. november 2020 kl. 12:11 Opdateret: kl. 11:38
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?