12. juli 2020
HRØ-formand Troels Hansen fortæller, at de sjællandske klubber ser ud til at komme fint igennem corona-krisen. Foto: Mie Neel
HRØ-formand Troels Hansen fortæller, at de sjællandske klubber ser ud til at komme fint igennem corona-krisen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndboldklubber tager coronaen i stiv arm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndboldklubber tager coronaen i stiv arm
Lokalsport Nordvestnyt - 30. juni 2020 kl. 17:02
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Håndboldsæsonen blev afkortet af coronaen, og først for nyligt er det blevet tilladt at træne indendørs igen.

Det har givet udfordringer for håndboldklubberne, men de sjællandske klubber klarer sig generelt fint.

Det viser en undersøgelse fra Håndbold Region Øst, hvor HRØ har været i kontakt med godt 150 ud af de 185 medlemsklubber.

- Vores klubber har styr på det. Nogle vil have hjælp til specifikke spørgsmål, og de bliver kontaktet igen i løbet af kort tid, siger HRØ-formand Troels Hansen fra Asnæs.

Nogle klubber består reelt kun af et enkelt hyggehold, og andre klubber har selv ønsket først at snakke efter sommerferien, men ellers har HRØ ifølge Troels Hansen haft fat i alle foreninger.

Og det overordnede billede er positivt. Forbundet spurgte blandt andet ind til medlemsfrafald, men det er ikke noget, der bekymrer klubberne, som generelt har godt styr på tingene.

- Alle har haft styr på de puljeordninger, de kan søge, så vi har ikke skullet hjælpe nogen klubber med det. Men det er klart, der er nogle klubber, der er ramt økonomisk, fortæller Troels Hansen.

Fremstrakt hånd

Rundringningen fra HRØ var ikke ment som en økonomisk håndsrækning. Men Troels Hansen er åben for at hjælpe de få klubber, der er kommet alvorligt i klemme økonomisk.

- Der er jo enkelte klubber, der kan mangle 500.00-800.000 på grund af et aflyst påskestævne. Det er svært at hjælpe med. Hvis klubberne har økonomiske problemer, kan vi lave en afdragsordning ved holdtilmeldingen, så de ikke skal betale det hele på en gang. Vi sætter os selvfølgelig og laver en aftale med dem. Det gør vi altid for vores klubber. Det er en fremstrakt hånd, men det er nok kun en eller to klubber, der har brug for den, siger Troels Hansen.

Han fortæller samtidig, at han ved, at DHF har nedsat en gruppe, som kigger på mulighederne for at støtte foreningerne økonomisk.

Forlænger karavane

Ellers er et af de mest håndgribelige resultater, at håndboldkaravanen bliver forlænget til efteråret.

Håndboldkaravanen er et initiativ, hvor HRØ sammen med en lokal klub møder op på en skole og introducerer børnene på en årgang til håndbold.

- Vi har valgt at forlænge, så vi kører karavanen året ud, siger Troels Hansen.

Han roser generelt klubberne for mange kreative løsninger, og ser han frem til at se den sammenfatning af rundringningen, som er ved at blive lavet.

- Inden 1. september får vi en egentlig rapport, som jeg glæder mig til at se. Men jeg har fulgt lidt med, og jeg tror ikke, der er det store, siger Troels Hansen.

Han fortæller, at klubberne generelt har været glade for opringningen, og for ham har det givet en ekstra dimension, at alle har deltaget i arbejdet, så klubberne ofte har snakket med en anden fra HRØ, end de er vant til. Og så er initiativet i øvrigt ved at blive kopieret.

- Vi har inspireret til, at de i Jylland får konsulenterne til at ringe rundt, fortæller Troels Hansen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?