27. juli 2021
Martin Hartmann (tv) genopstiller til Holbæk B&I's bestyrelse på mandagens ekstraordinære generalforsamling.
Martin Hartmann (tv) genopstiller til Holbæk B&I's bestyrelse på mandagens ekstraordinære generalforsamling.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håber på en samlet bestyrelse i HB&I

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håber på en samlet bestyrelse i HB&I
Lokalsport Nordvestnyt - 18. juni 2021 kl. 14:27
Af Brian Jensen

På mandag er der ekstraordinær generalforsamling i Holbæk Bold- & Idrætsforening, der både skal vælge ny formand og nye bestyrelsesmedlemmer. En af de få, der ønsker at fortsætte er Martin Hartmann Ditlevsen, der blev valgt ind i bestyrelsen i marts. Han har i de sidste tre måneder forsøgt at bygge bro mellem to fløje i bestyrelsen - uden held.

arrow Læs også: Nyvalgt formand hos nedrykkere: - Vi vil ikke spare os ud af krisen

- Når resultatet af generalforsamlingen er, at der er to slags holdninger, og vi skal prøve at arbejde sammen, så skal man finde ud af, hvor er vi enige, og hvor er vi uenige, siger Martin Hartmann, der til daglig arbejder i en konsulentvirksomhed, der støtter og rådgiver mennesker med at løse deres udfordringer og forstærke deres spidskompetencer.

Hartmann, der desuden er mentaltræner for fodboldklubbens førstehold, fortæller også, at den afgående bestyrelse godt kunne blive enige på visse punkter.

- Vi nåede faktisk at få udarbejdet en fælles vision. Men strategi-arbejdet i forhold til visionen, det kom vi ikke så langt med. Og vi vidste, at der ville opstå konflikt, når vi skal arbejde med strategien, i forhold til samarbejdsaftale med HB Køge og Capelli, og i forhold til talentarbejdet, siger Hartmann, der mener, at en kommune med 70.000 indbyggere bør have et divisionshold.

Venskaber for livet

Hartmann genopstiller til det kommende bestyrelsesvalg, og han håber, at det denne gang ender med en bestyrelse med en klar og samlet holdning - og ikke et mudret billede som i marts.

- Man skal være tydelig omkring det hold, man sætter. Det kræver, at vi er enige om visionen, det er forudsætningen. Det skal være et godt team, der har handlekraft. Det er fint at gå enten den ene eller den anden vej, siger Hartmann, der selv har en ide om, hvilken retning man bør gå.

- Holbæk skal være forbillede for omegnsklubberne. Holbæk skal på breddesiden være det samme, som omegnsklubberne er. Min målsætning i forhold til bredden er »venskaber for livet«. At man får nogle sociale oplevelser, og at klubben favner det sociale ansvar. For eksempel har vi et socialt ansvar for folk, der ikke har midler til det. Det ansvar skal vi varetage, og vi skal varetage de spillere, der er ambitiøse. De unge skal vælge Holbæk, ikke Roskilde eller Slagelse, lyder det fra Hartmann.

At Hartmann også ønsker de bedste trænere til klubben er han nok ikke alene om. Ønsket om synlighed i klubbens økonomi er dog nok noget, ikke alle er enige i.

- Jeg ønsker også de bedste trænere. Men der kan være tvister om, hvor mange penge der skal gå til ungdomsafdelingen. Jeg vil også gerne have synlighed, så man kan se at de penge, der bliver indbetalt til bredden, også bliver brugt på bredden. Og at elite-kontingentet går til eliten. Så kan det godt være, at elitekontingentet bliver dyrere, som det for eksempel er i Roskilde, påpeger Martin Hartmann, der er uddannet psykoterapeut og organisationspsykolog.

arrow Formand får comeback i Holbæk B&I
21. juni 2021 kl. 19:54 Opdateret: kl. 19:54
arrow Endnu en træner siger stop
16. juni 2021 kl. 15:53 Opdateret: kl. 13:09
arrow Debat: Kommentar fra en sponsor
15. juni 2021 kl. 15:11 Opdateret: kl. 12:20
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?