9. august 2020
Lasse Frendrup scorede Tuses mål mod Roskilde KFUM.
Lasse Frendrup scorede Tuses mål mod Roskilde KFUM.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: God Tuse-halvleg var ikke nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

God Tuse-halvleg var ikke nok
Lokalsport Nordvestnyt - 01. juli 2020 kl. 16:52
Af Jeppe Krarup-Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften ventede der Tuse en helt anden opgave, end da de i sidste uge slog serie 3-holdet BK Friheden ud af pokalen med 1-9. Tuse var undertippet mod Roskilde KFUM, der netop er rykket op i 2. division.

Det endte da også med en sejr på 3-1 til Roskilde KFUM i Tuse, efter hjemmeholdet kom skidt fra start.

Efter fem minutters spil fik Tuses anfører Daniel Skov Nielsen et gult kort og dermed en 10 minutters udvisning. Det udnyttede Roskilde KFUM til at lægge pres på, og efter tolv minutter scorede de kampens første mål, da Danny Oskar Stencel blev sendt i dybden med en flot bold, som han på en friløber halvflugtede i mål. Gæsterne fortsatte med at presse Tuse-holdet, og de kom frem til et par fine muligheder. Efter 26 minutter udbyggede gæsternes deres føring, da Kenan Aydin inde i straffesparksfeltet sparkede bolden ind.

Roskilde KFUM havde stort set alt spil og chancer, i første halvleg. Men efter halv times spil havde Tuses Lasse Frendrup en fin chance alene med Roskilde KFUM's målmand Marc Lyster, der dog kom utrolig hurtigt og godt ud af sit mål.

I anden halvleg ændrede kampen karakter. Roskilde KFUM kom godt nok til den første chance efter pausen, da Kenan Aydin på kanten af feltet efter 46 minutter sendte et skud af sted, som Tuses målmand Magnus Christoffersen på fornem vis parerede. Herefter stod Tuse dog på det meste.

Lasse Frendrup misbrugte et godt indlæg fra Mikkel Larsen, og Nicolai Olsen brændte en friløber.

Tuse kom frem til chancer, men de manglede skarpheden.

- I anden halvleg kan vi det hele. Vi kan presse højt, vi kan vinde vores nærkampe, og vi kan spille bolden ud af deres høje pres, siger Tuse-træner Freddy Andersen.

Efter 72 minutter fik de dog en hjælpende hånd. Bogstaveligt talt. Et skud fra Mikkel Larsen blev ramt af en Roskilde KFUM-spillers arm, og dommeren valgte at pege på pletten. Lasse Frendrup scorede stensikkert fra elleve-meter-pletten.

Efter reduceringen til 1-2 fortsatte det rødklædte Tuse-hold med at styre spillet, og de pressede på for udligningen. Med lidt over ti minutter igen havde Lasse Frendrup et fint forsøg fra højre side, hvor han med et fladt spark var tæt på at sparke den over i det lange hjørne.

Roskilde KFUM havde flere omstillinger, som Tuse-defensiven og målmand Magnus Christoffersen var gode til forhindre. Med under fem minutter tilbage døde kampen dog for Tuse, da et KFUM-hjørnespark endte i noget klumpspil inde i feltet, hvor den tidligere Holbæk-spiller Morten Jørgensen sparkede den ind til 1-3, hvilket blev kampens endelige resultat. Tuse er dermed ude af Sydbank Pokalen, mens Roskilde KFUM er videre.

- Første halvleg var bestemt ikke godkendt fra vores side, men i anden halvleg spiller vi op med dem, og jeg synes i virkeligheden, at vi gør det bedre end dem de sidste 45 minutter. Vi kan dog ikke vinde kampen på anden halvleg. Jeg har givet drengene stor ros for anden halvleg og fortalt dem, at de skal glemme anden halvleg, lød det fra Freddy Andersen.

- Inden Corona-krisen havde vi et par gode træningskampe, og der er ingen tvivl om, at vi har et hold med potentiale til at spille med i toppen af Sjællandsserien, hvilket vi også viser i anden halvleg, sagde Tuse-træneren.

Kampen i tal

Tuse-Roskilde KFUM 1-3 (0-2)
12. minut 0-1: Danny Oskar Stencel, 26. minut 0-2: Kenan Aydin, 72. minut 1-2: Lasse Frendrup, 86. Minut 1-3: Morten Jørgensen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?