19. oktober 2020
Jannick Frederiksen og Lammefjorden møder på udebane Ydun i fredagens 3. divisionskamp. Foto: Svend Erik Hansen
Jannick Frederiksen og Lammefjorden møder på udebane Ydun i fredagens 3. divisionskamp. Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederiksen har fundet håndboldlysten hos Lammefjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederiksen har fundet håndboldlysten hos Lammefjorden
Lokalsport Nordvestnyt - 15. oktober 2020 kl. 11:16
Af Brian Jensen

Optimismen er vokset i løbet af sæsonens første opgaver for Lammefjorden, der i forhold til sidste sæson har fået tilgang af en række tidligere Jernløse-spillere. Den tilgang glæder ikke mindst den rutinerede Jannick Holmgaard Frederiksen, der netop har taget fat på sin anden sæson hos Lammefjorden.

De orangeklædte håndboldmænd har lagt ud med to sejre og et nederlag i 3. division. Med i alle opgør har været den 31-årige bagspiller Jannick Frederiksen, der efterhånden har været i alle de nordvestsjællandske håndboldklubber. Ungdomstiden i Holbæk Håndboldklub blev afbrudt af et kort ophold i Himmelev, hvor Frederiksen blandt andre sammen med Mads Mensah Larsen spillede liga-håndbold som juniorspiller.

Frederiksen vendte tilbage til barndomsklubben i Holbæk, inden han i 2011 rykkede til det daværende Team Tornved. Her blev det til to sæsoner, inden Frederiksen tog turen til Mørkøv, hvor han også var i to sæsoner.

I 2015 blev Jannick Frederiksen noteret for en enkelt kamp for Jernløse - som målmand.

- Jeg ville egentlig holde pause det år. Jernløse spurgte, om jeg ville være med i en kamp, men jeg fandt først ud af bagefter, at det var som målmand, griner Frederiksen, der i 2016 genoptog håndboldspillet i Holbæk - og i september 2019 skiftede til Lammefjorden.

Hos Lammefjorden er Frederiksen blevet genforenet med en række holdkammerater fra tidligere klubber. Det gælder for eksempel målmanden Rasmus Birch Andersen, der ligesom Troels Jensen har fortid i både Holbæk og Jernløse og de tidligere Mørkøv-spillere Jacob Storm og Lars Mortensen.

- Det er en trup, der er forstærket, og det er dejligt, siger Frederiksen til spørgsmålet om, hvordan det er at spille med tidligere holdkammerater igen.

- Det gør noget ved håndboldlysten, konstaterer Frederiksen, der ser gode muligheder for Lammefjorden på den baggrund.

- Der er konkurrence om pladserne. Hvis vi gider og hvis vi kan ramme den rigtige tænding og fokus, så kan vi spille op med de fleste, vurderer han.

Fredag aften skal Lammefjorden på udebane møde Ydun, der ligesom nordvestsjællænderne har vundet to af sæsonens tre første kampe - og har tabt til Roskildes andethold.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?