14. december 2019
Nicolai Olsen scorede fem gange i Lammefjordens første sæsonsejr over Dianalund/Tersløse. Foto: Peter Andersen
Nicolai Olsen scorede fem gange i Lammefjordens første sæsonsejr over Dianalund/Tersløse. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første sejr til Lammefjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første sejr til Lammefjorden
Lokalsport Nordvestnyt - 19. november 2019 kl. 23:10
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sejrssangen gjaldede højt og inderligt i hallen, og den blev for en sikkerheds skyld sunget en gang mere i omklædningsrummet ikke længe efter, da Lammefjordens håndboldmænd i 3. division vandt for første gang i denne sæson med 27-24-sejren over midterholdet fra Dianalund/Tersløse tirsdag aften.

Efter tre nederlag, fire uafgjorte og altså nu en sejr, rykkede Lammefjorden et par pladser op i tabellen - og væk fra bunden af divisionen.

I det velbesøgte Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter var det hjemmeholdet der kom tændte og flyvende fra start med en føring på 6-1 efter de første 10 minutter, inden gæsterne fik udlignet til 6-6 efter et kvarter.

I de følgende femten minutter skiftedes de to hold til at føre med et enkelt mål, inden Dianalund/Tersløse lige nåede at få udlignet på et straffekast til 13-13 inden pausesignalet.

Det var også gæsterne, der scorede anden halvlegs to første mål, inden Lammefjorden for alvor skruede bissen på og scorede fem mål i træk og dermed grundlagde en føring som voksede til 21-16 efter et kvarter.

Og da den vævre fløjspiller Christian Nielsen scorede sit tredje mål til 26-20 med bare fem minutter tilbage, virkede kampen afgjort - og Lammefjordens første sæsonsejr i hus.

Hos Lammefjorden blev Morten Kristiansen endnu en gang topscorer med seks mål.