7. april 2020
Michelle Leth Wehage blev nummer 25 ved juniorernes EM i skydning.Foto: Peter Andersen
Michelle Leth Wehage blev nummer 25 ved juniorernes EM i skydning.Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første runde blev dyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første runde blev dyr
Lokalsport Nordvestnyt - 27. februar 2020 kl. 13:28
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En dårlig første runde blev dyr for Michelle Leth Wehage fra Højby, da hun onsdag skulle forsøge at sikre sig en plads i finalen ved EM for juniorer i skydning.

Efter de seks kvalifikationsrunder i 10 meter luftpistol var hun ni point fra hviderussiske Zoya Dasko på den ottendeplads, der gav adgang til finalen. Men syv af de point var hun allerede bagefter hviderusseren efter første kvalifikationsrunde.

Michelle Leth Wehage skuffede med 88 point i første runde, og selv om hun skød stabilt i de efterfølgende fem kvalifikationsrunder, kunne hun ikke råde bod på skaden.

Zoya Daskos 567 point i kvalifikationen svarer til 94,5 point i snit per runde. Fraregner man Michelle Leth Wehages første runde, lå hun med 94,0 i snit på sine runder. Især tredje runde var stærk. Her lavede den unge odsing 97 point. I kvalifikationen var der kun tre af de 52 skytter, der formåede at lave 98 point i en runde, og kun en formåede at lave 99.

Michelle Leth Wehage måtte efter kvalifikationen nøjes med en samlet placering som nummer 25.

Efter finalerundens elimening vandt tyske Vanessa Seeger guld foran tjekkiske Veronika Schejbalova og russiske Anastasia Shadakh.