5. juli 2020
Tuse-angriber Jesper Halling, til venstre, scorede tre mål, da sjællandsserie-holdet storsejrede over BK Friheden fra serie 3 i pokalturneringen.
Tuse-angriber Jesper Halling, til venstre, scorede tre mål, da sjællandsserie-holdet storsejrede over BK Friheden fra serie 3 i pokalturneringen.
Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flotte mål i Tuses storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flotte mål i Tuses storsejr
Lokalsport Nordvestnyt - 24. juni 2020 kl. 13:40
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De havde spillet en træningskamp mod sjællandsserie-kollegerne fra Gørslev - og i den forbindelse lovet hinanden og træner Freddy Andersen at fortsætte de gode takter oven på 5-0-sejren.

Og det løfte levede Tuses bedste mandskab til fulde op til, da holdet på udebane tirsdag aften storsejrede med 1-9 mod serie 3-holdet BK Friheden i pokalturneringen efter 0-6 ved pausen.

Det var Tuse-mandskabets første optræden i denne sæsons pokalturnering, og de mødte fra start et meget kompakt og defensivt orienteret hjemmehold, der i begyndelsen viste sig lidt svære at tumle med.

Men da Jesper Halling allerede efter fem minutter scorede det første af sine tre mål, var porten åben til en omgang god træning med masser af boldomgang og gode mål.

- Allerede efter den første hurtige scoring havde vi ingen problemer og var klart overlegne i alt, hvad vi foretog os, sagde Tuse-træner Freddy Andersen oven på pokalsejren over det Hvidovre-baserede serie 3-hold. Træneren glædede sig ikke mindst over en række gode og gennemspillede mål undervejs i den lidt ensidige dyst. Især Moussa Al Moussas mål til den solide pause-føring på 0-6 var ifølge træneren bemærkelsesværdigt flot. På en aflevering fra Frederik Thor saksesparkede Moussa bolden i mål ved bagerste stolpe.

- Det var rigtig flot, men jeg ved ikke, hvor han har lært det henne, smilede Tuse-træneren efter kampen.

Det var angriber Jesper Halling med to mål mere, Frederik Thor og den fra Holbæk tilbagevendte Lasse Frendrup, der scorede de øvrige mål i første halvleg.

Efter pausen scorede Frederik Thor sit andet mål, inden Mikkel Larsen lukkede målfesten med to mål til sidst i kampen.

Tuse-mandskabet, der havde Mikkel Thorsøe, Frederik Ruhr Jensen, August Mogensen og rutinerede Lasse Frendrup tilbage i aktion, spiller en pokalkamp i næste uge, inden sommerferien lokker.

- Det er helt rart at få spillet nogle kamp, der gælder noget, sagde Freddy Andersen, inden han trillede hjem i den smukke sommeraften.

Kampens målscorere

5. minut 0-1: Jesper Halling, 20. miut 0-2: Lasse Frendrup, 28. minut 0-3: Jesper Halling, 34. minut 0-4: Frederik Thor, 35. minut 0-5: Jesper Halling, 41. minut 0-6: Moussa Al Moussa, 61. minut 0-7: Jesper Halling, 70. minut 0-8: Mikkel Larsen, 90. minut 1-8, 90. minut 1-9: Mikkel Larsen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?