1. november 2020
Raklev leverede et flot comeback i anden halvleg af lørdagens hjemmekamp mod AIK 65 Strøby. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Raklev leverede et flot comeback i anden halvleg af lørdagens hjemmekamp mod AIK 65 Strøby. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot comeback i Raklev-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot comeback i Raklev-sejr
Lokalsport Nordvestnyt - 10. oktober 2020 kl. 17:23
Af Anders Vestergaard

De startede sæsonen med et næsten nyt hold bestående af unge spillere med lidt eller slet ingen førsteholdserfaring. Nu to måneder senere er Raklev i fodboldens serie 1 stadigvæk ubesejret efter ni kampe oven på lørdagens hjemmesejre på 4-2 over AIK 65 Strøby.

Det var Raklevs blot fjerde sæsonsejr, og med dén rykkede det unge mandskab op på fjerdepladsen, bare et point efter de lokale rivaler fra Svebølle.

Lørdag eftermiddag i oktobersolen blev det en meget seværdig fodboldkamp på den velplejede kunstgræsbane ved Røsnæshallen. Det var to boldsikre hold, der mødtes i en meget livlig kamp, hvor gæsterne fra Stevns var bedst og meget småspil-stærke i første halvleg.

Det var Strøby-holdets mål til 0-1 - skabt på flot kombinationsspil midt i første halvleg - et fremragende eksempel på.

Raklev ventede på omstillingsmuligheder, men udover Mathias Larsens gode træf, der udfordrede gæsternes keeper kort efter, var der ikke rigtigt bid i hjemmeholdets offensive tiltag.

Egentlig var Raklev tæt på at komme yderligere bagud i slutningen af halvlegen, men den unge keeper Nikolaj Edling refleks-klarede flot.

Kort efter gæsternes afslutning på oversiden af overliggeren i starten af anden halvleg, blev Raklev tilsmilet af det held, Christian Høegh Jensen opsøgte ved baglinjen, da hans hårde indlæg tæt på mål blev gelejdet i nettet af Strøbys uheldige keeper.

Dén hjælp og dét mål gav hjemmeholdet energien tilbage, og i den meget afvekslende kamp havde Raklev-angriber Marcus Stoltenberg midtvejs i halvlegen en åben hovedstødschance på et fint Jeppe Merling-Petersen-indlæg, men gæsternes keeper var vågen. Afbrænderen havde tydeligvis tænt Stoltenberg, der minuttet efter sled sig fri ved baglinjen og scorede et flot førings-mål fra en ultra-spids vinkel.

Samme Stoltenbereg assisterede kort tid efter, da Christian Høeg Jensen meget kontrolleret udplacerede Strøby-keeperen til 3-1.

Stevns-gæsternes ellers velspillende hold fortsatte med at presse for en reducering, og den kom på et flot udført frispark med 10 minutter tilbage.

Spændingen var til at få øje på, men for ligesom at understrege Raklevs unge linje, scorede den indskiftede U19-spiller Mathias Jensen Overgaard et fint debutantmål, da han fem minutter før sidste fløjt udnyttede Jeppe Merling-Petersens dybe stikning.

Fremragende underholdning i Raklev.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?