25. september 2021
Tuses velspillende midtbanespiller, Frederick Larsen, scorede fire mål, da sjællandsserieholdet tævede DMI lørdag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Tuses velspillende midtbanespiller, Frederick Larsen, scorede fire mål, da sjællandsserieholdet tævede DMI lørdag eftermiddag. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire flotte fra Frederick

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire flotte fra Frederick
Lokalsport Nordvestnyt - 11. september 2021 kl. 18:29
Af Anders Vestergaard

Blandt kammeraterne kaldes han »Flemming«, men han hedder Mikkel Frederick Larsen og vil helst bare kaldes Frederick Larsen. Under alle omstændigheder var det manden med de mange navne, 22-årige Frederick Larsen, der stjal billedet, da Tuse i fodboldens sjællandsserie vandt stort over oprykkerne fra DMI, Døllefjelde Musse Idrætsforening, lørdag eftermiddag på Tuse Stadion.

Den elegante midtbanespiller med den gode teknik spillede en fremragende kamp og krydrede præstationen med fire mål i 7-1-sejren over det pointløse bundhold.

De tre mål scorede Frederick Larsen før pausen i et ægte hattrick, da han i løbet af 20 minutter forvandlede 1-1 til 4-1 i en første havleg, som fik en noget overraskende start med et DMI-mål efter godt et minuts spil.

Tuse lod sig dog ikke påvirke af den kedelige start over for et oprykkerhold, der generelt ikke havde meget at byde på.

Gæsterne stod dybt, men da først angriber Jesper Halling havde verfet Nicolai Gylling Olsen hårde indlæg i kassen til udligningen, skuede Tuse lidt op for tempoet, og så kom mulighederne i lind strøm.

Ikke længe efter sparkede Frederick Larsen Tuse foran oven på et hårdt og præcist indlæg fra Frederik Thor, og kort før pausen fuldendte Larsen sit hattrick med to mål, som henholdsvis Frederik Thor og Nicolai Gylling Olsen var ophavsmænd til.

Kampbilledet var nogenlunde det samme i anden halvleg, og det var målscoreren såmænd også, da Frederick Larsen efter et hjørnespark tog sagen i egen hånd, driblede på tværs i feltet og scorede til 5-1 med lidt af et perlemål.

I Tuse-presset fik DMI reduceret, men efter flere gode tiltag blev det også 6-2 og 7-2, da henholdsvis August Mogensen og Jesper Halling satte trumf på i målfesten.

Tuse spiller næste gang onsdag aften på udebane mod Næstved.

Stemmer du til kommunalvalget i år?