28. oktober 2020
Tuse i røde trøjer og Gørslev i hvide brugte 83 minutter uden at skabe en reel scoringschance i topkampen af sjællandsserien. Men en fejlaflevering i Tuses opspil endte med at føre til en scoring af Gørslevs Emil Friis til slutresultatet 0-1.
gallery icon

Se billedserie

Tuse i røde trøjer og Gørslev i hvide brugte 83 minutter uden at skabe en reel scoringschance i topkampen af sjællandsserien. Men en fejlaflevering i Tuses opspil endte med at føre til en scoring af Gørslevs Emil Friis til slutresultatet 0-1.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejlaflevering afgjorde topkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejlaflevering afgjorde topkamp
Lokalsport Nordvestnyt - 17. oktober 2020 kl. 17:54
Af Christian Dahl

Efter lørdagens kamp i Tuse mellem Tuse og Gørslev i sjællandsserien i fodbold er der seks point mellem de to hold.

Med resultatet 0-1 hænger Gørslev på tredjepladsen nemlig fast i toppen af rækken, mens Tuse nu er nummer seks med ni point op til Solrød på den andenplads, der kan give oprykning.

Offensivt lignede hverken Tuse eller Gørslev dog tophold, i lørdagens møde. Man kan diskutere grænserne mellem oplagte chancer, muligheder, lovende opspil og lignende. Men reelt set var der ikke mange af nogen af delene. Og kampens enlige mål kom da også efter en stor personlig fejl.

Begge hold virkede indstillet på bare at spille færdig og få et point hver for 0-0, da Magnus Aaquist Olsen i det 84. minut helkiksede en aflevering frem fra bagkæden. Han sendte den lige til en Gørslev-spiller midt på banen, og han sendte lynhurtige Simon Jørgensen af sted på venstrekanten. Ham kunne Tuse ikke følge med, og hans hårde tværpasning blev firsttimet i kassen af Emil Friis i fuldt løb.

Det fik Tuse til at satse i de sidste minutter, men reelt gav det flere kontramuligheder til Gørslev end muligheder til Tuse. Ingen af holdene kom dog reelt tæt på.

Dermed sluttede det 0-1, og Gørslevs træner Morten Rasmussen kunne glæde sig over en sejr over den klub, han selv tidligere har spillet oldboys-fodbold i.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?