9. august 2020
Mark Damgaard bragte Fårevejle på 2-0 på et straffespark.
Mark Damgaard bragte Fårevejle på 2-0 på et straffespark.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårevejle vandt slaget om Adelers Alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårevejle vandt slaget om Adelers Alle
Lokalsport Nordvestnyt - 01. juli 2020 kl. 16:28
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fårevejle har ambitioner om at spille med i toppen af serie 1, så der burde være forskel på dem og tirsdagens modstander i pokalturneringen, Gislinge fra serie 3.

Fårevejle klarede sig også videre til næste runde med en sejr på 2-1, men især i anden halvleg var det en lige kamp, hvor der blev gået til stålet.

- Der var lidt ond stemning. Jeg var ikke klar over, der var så meget arvefjendeopgør over den vej, siger Fårevejles træner Morten Nielsen.

Han er kommet til fra Raklev og havde ikke forudset, hvad kampen betød for spillerne fra Gislinge og Fårevejle, som ligger i hver sin ende af Adelers Alle.

- Det var fortjent nok, at vi vandt, men det var en pokalkamp, hvor alt kunne ske. Det var spændende og intenst. Qua folk kender hinanden ud og ind og rigtigt mange har spillet på ungdomshold sammen, blev der gået hårdt til den. Men alt i alt var det en fin pokalkamp, siger Morten Nielsen.

Både han og Gislinges træner Svend Dahl roser dommer Henrik Them Christensen for at lede kampen på en god måde.

Fårevejle sad på kampen i første halvleg, hvor Rasmus Hulquist Nielsen scorede til 0-1, inden Mark Damgaard på straffe scorede til pausestillingen 0-2. Men Fårevejle havde flere gode muligheder for at score inden pausen.

I anden halvleg blev det til gengæld mere lige. Og da Gis­linge reducerede med næsten 20 minutter tilbage af kampen, blev det pludseligt spændende.

Reduceringen kom, da Fårevejles målmand Nicolai Nielsen lavede et lidt for hurtigt udkast til sin back. Det gav en erobring til Gislinge, som kunne sende et indlæg ind til Joachim Hansen, der scorede.

- Vi gjorde det godt, og v gjorde, hvad vi kunne. Man kunne ikke se, at det var serie 1 mod serie 3, mener Svend Dahl.

Kampens målscorere

0-1: Rasmus Hulquist Nielsen, 0-2: Mark Damgaard (straffespark), 1-2: Joachim Hansen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?