17. november 2019
Mark Damgaard scorede to mål, da Fårevejle slog Holbæk B&I.
Mark Damgaard scorede to mål, da Fårevejle slog Holbæk B&I.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårevejle vandt sikkert over Holbæks 10 mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårevejle vandt sikkert over Holbæks 10 mand
Lokalsport Nordvestnyt - 20. oktober 2019 kl. 16:39
Af Christian Dahl og Jeppe Krarup-Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fårevejle vandt søndag lokalopgøret i fodboldens serie 1 med 4-1 over Holbæk B&I.

Kampen blev reelt afgjort længe inden pausefløjtet. I det niende minut gjorde Nikolaj Slott Steensen det til 1-0, da han afsluttede resolut, efter Andreas Tonsgaard på kanten af straffesparksfeltet havde spillet ham fri.

Seks minutter senere blev det ekstra svært for Holbæk, da Victor Kofod blev udvist, da han som bageste mand nedlagde Mark Damgaard. Og syv minutter efter gjorde Mathias Madsen det til 2-0 efter småspil på kanten af feltet.

I første halvlegs overtid blev det 3-0 ved Mark Damgaard, og så var der reelt ingen spænding tilbage til anden halvleg.

Den så også længe ud til at skulle forløbe uden scoringer. Der var sådan set chancer nok, men ind ville bolden ikke før til sidst. I det 88. minut blev Mark Damgaard dobbelt målscorer, da han gjorde det til 4-0. Men ved udløbet af den ordinære tid pyntede Lasse Frendrup til slutresultatet 4-1 på straffespark begået mod ham selv.

Fårevejle er nu nummer fem med fire point op til Næstved på tredjeplads. Holbæk er nummer syv et point efter Raklev og tre point efter Fårevejle.