21. april 2021
Fårevejles træner Morten Nielsen er meget tilfreds med indsatsen i sejren over Slagelse.
Fårevejles træner Morten Nielsen er meget tilfreds med indsatsen i sejren over Slagelse.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårevejle tog flot skalp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårevejle tog flot skalp
Lokalsport Nordvestnyt - 05. april 2021 kl. 18:16
Af Christian Dahl

Fårevejle tog lørdag en fot skalp, da de på udebane vandt en træningskamp med 1-0 over Slagelses divisionsreserver, der ligger på fjerdepladsen i sjællandsserien.

Fårevejle er på andenpladsen i serie 1, og holdet er sikker på at komme i oprykningsspillet i serie 1. Og spillende træner Morten Nielsen er glad for, at holdet kunne slå et stærkt sjællandsseriehold - endda med rent mål.

- Endnu en gang viser vi, at vi fysisk er godt på vej. Og så holder vi nullet endnu en gang mod et bedre hold en benløse, som vi senest mødte, konstaterer Morten Nielsen.

Fårevejles mål faldt midt i anden halvleg, hvor Fårevejle et par gange fik sendt bolde i Slagelses straffesparksfelt. Det endte med et indlæg, hvor Lukas Hinrichsen forsøgte et saksespark. Han ramte dog forbi bolden, men i stedet kunne Mathias Madsen sparke bolden i nettet.

Fårevejle startede i deres normale 4-2-3-1-opstilling, men i anden halvleg skiftede de til 4-4-2, samtidig med de skiftede fem nye spillere ind.

- Vi har trænet lidt på 4-4-2 for at få sat Metkel Keleta Awalom og Mathias Madsen mere i spil angrebsmæssigt, fortæller Morten Nielsen.

Han er generelt meget tilfreds med indsatsen, og ikke mindst at holdet kunne håndtere både systemskifte og stor udskiftning. Eneste kritikpunkt er førsteberøringerne.

- Vi skal have lidt mere kvalitet i første touchet. Men presset er godt, vi arbejder, det vi skal, og det ødelægger ikke noget, at vi skifter fem, siger Morten Nielsen.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?