19. oktober 2021
Martin Næsby Hansen, til venstre, og Fårevejle får Holbæks andethold på besøg lørdag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Martin Næsby Hansen, til venstre, og Fårevejle får Holbæks andethold på besøg lørdag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårevejle møder ubekendt rival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårevejle møder ubekendt rival
Lokalsport Nordvestnyt - 17. september 2021 kl. 17:13
Af Anders Vestergaard

Første- og andetholdet i Holbæk spiller nogenlunde samtidig, og dén omstændighed er de helt opmærksomme på i Fårevejle, hvor det lokale fodboldhold i serie 1 får besøg af holbækkernes andethold lørdag eftermiddag på Faarevejle Stadion.

Holbæks serie 1-hold har tidligere på sæsonen været nødt til at trække sig fra en kamp mod Raklev, fordi manglen på spillere gjorde det umuligt at stille op. Dengang var det også fordi nogle spillere skulle bruges i danmarksserie-truppen og andre var skadet.

- Man ved jo aldrig, hvad Holbæk kommer med, men da de to bedste hold skal spille nogenlunde samtidig, er det måske et godt tidspunkt for os at møde dem. Det er svært at sige, siger en af de tre trænere i Fårevejle Boldklub, Jesper Olsen, som i 2018 stoppede som cheftræner i Tuse og siden har holdt fodboldpause indtil han før sæsonen slog pjalterne sammen med barndomsvennen Christian Mainz Møller og Thomas Larsen i Fårevejle-klubben.

Fårevejle har haft en resultatmæssig tung start på sæsonen med bare et enkelt point i de fire første kampe indtil den store forløsning kom med sæsonens første sejr - på udebane mod Bjæverskov - i seneste spillerunde.

- Det lunede en del i lørdags med en sejr efter nogle kampe, som vi tabte knebent og så en kamp mod Avarta, som bare er gode. Nu skal vi på jagt efter en lille stime og måske få tre point mod Holbæk, så vi kan nå op i midterfeltet af rækken, lyder håbet fra Jesper Olsen, der sammen med sine to træner-kollleger har slået til lyd for at styrke sammenhængen i klubben ved for eksempel at træne sammen på tværs af holdene og i højere grad give ungdomsspillere chancen.

- Jeg kender det fra min tid i Tuse. Alle skal, lige fra anføreren på førsteholdet til udskiftningsspilleren på andetholdet, føle sig som en vigtig del af klubben, og i Fårevejle har vi ikke en egentlig førsteholdstrup, men supplerer den faste garde med unge spillere, der har lyst og det fornødne talent. Det giver god konkurrence indbyrdes, forklarer Jesper Olsen, der i »unge gutter« som Frederik Specht, Simon Schiøtte og Nichlas Zarp ser endnu ikke uddannede serie 1-spillere, der har fået førsteholdschancen og udvikler sige mere og mere.

Lørdag gælder det så en vigtig hjemmekamp på Faarevejle Stadion mod den ubekendte rival fra Holbæk.

Rejser du til udlandet i år?