29. oktober 2020
Ane Sørensen blev FK Odsherreds topscorer med seks mål i udekampen mod Løve-Høng. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Ane Sørensen blev FK Odsherreds topscorer med seks mål i udekampen mod Løve-Høng. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FK Odsherred slog Løve-Høng knebent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FK Odsherred slog Løve-Høng knebent
Opdateret 27. september 2020 kl. 19:46
Lokalsport Nordvestnyt - 27. september 2020 kl. 19:44
Af Anders Vestergaard

Ifølge træner Christian Iversen spillede de drømmehåndbold med power i forsvarsspillet, succes i det stationære angrebsspil og en føring på seks mål - i første halvleg.

Men efter pauseføringen på 10-17 fik FK Odsherred i kvindernes kvalifikationsrække pludseligt svært ved at score, og det skyldtes ikke mindst Løve-Høngs sæsonstartere, der på egen bane i Hønghallen kom flot tilbage og ikke var langt fra at lave et noget overraskende comeback med tre kontrachancer, der dog blev spildt til sidst.

Og så løb FK Odsherred søndag eftermiddag med den smalle sejr, der var den første i sæsonens andet forsøg. I tirsdags tabte Odsherred-kvinderne premiere-kampen på hjemmebane mod Roskildes tredjehold.

- Hvis vi kunne spille så skide godt, som vi gjorde i første halvleg, ender vi jo i toppen. Men jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad der skete i anden halvleg, hvor vi i de første fem minutter havde en håndfuld chancer til helt at afgøre kampen. Men alle forsøg blev brændt, sagde FK Odsherreds cheftræner Christian Iversen, der fik lidt sved på panden i den varme hal, da hjemmeholdet kom helt tæt på i slutningen af kampen, inden Julie Jensen fik scoret et par mål på opsamlinger et par minutter før tid.

I Løve-Høng-lejren var cheftræner Connie Søllested selvfølgelig ærgerlig over nederlaget i premierekampen med sit relativt nye hold, men hun kunne sagtens glæde sig alligevel.

- Vi er jo et sted, hvor vi godt kan finde det positive i, at vi kom flot tilbage efter pausen med godt forsvarsspil. Og vi vandt jo anden halvleg med 12-6, sagde træner Søllested, der havde samtlige 11 spillere på banen undervejs. Også de tre ungdomsspillere Yasmin Gottlieb Pedersen, Nadja Noor og Laura Munkholm i aktion. Alle gjorde det ifølge træneren fint, og Laura Munkholm fik oven i købet scoret i sin debutkamp.

Men der var lidt ekstra trænerros til Amalie Albrektsen, der udfyldte rollerne som højre back og højre fløj godt.

Og målvogter Mie Kantsø gjorde det så godt især i anden halvleg, at hun fik flertallet af holdkammeraternes stemmer som kampens Løve-Høng-spiller.

Ane Sørensen blev topscorer for FK Odsherred med seks mål. Det samme scorede Løve-Høngs topscorer Malen Jepsen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?