16. oktober 2019
Efter en længere dribletur er Raklev-angriber Marcus Stoltenberg på vej med reduceringen midt i anden halvleg mod Solrød FC. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Efter en længere dribletur er Raklev-angriber Marcus Stoltenberg på vej med reduceringen midt i anden halvleg mod Solrød FC. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En reprise i Raklev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En reprise i Raklev
Lokalsport Nordvestnyt - 14. september 2019 kl. 18:14
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Historien gentog sig i nogen grad, da Raklev i fodboldens serie 1 for anden kamp i træk spillede sig op, men i sidste ende måtte se modstanderen indkassere alle tre point lørdag eftermiddag, da Solrød FC's ubesejrede tophold vandt kampen på kunstgræsset ved Røsnæshallen med 1-2.

For en uges tid siden var Raklev tæt på at spille sig til et point efter at have været bagud med 2-0 i Vallensbæk.

Og lørdagens hjemmehold kom igen bagud med 0-2, da Solrød scorede i første halvlegs overtid og straks i anden halvleg.

Men selv om Raklev denne gang generelt var en smule mere presset, fik holdet alligevel reduceret til 1-2 midt i anden halvleg, da angriber Marcus Stoltenberg scorede et mål, der må kandidere til årets mål på de kanter.

Raklevs Simon Kristian Pedersen havde en fin mulighed for at udligne, men ret beset var Solrød FC mest chanceskabende og kunne meget nemt være kommet yderligere foran i et par tilfælde, hvis ikke Raklev-stopper Tom Petersen og keeper Christoffer Espensen Hanghøj på fornem vis kom i vejen.